- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
21

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TROMSØ BY.

21

Strømmen veksler ved halv flo og halv fjære, saa at
strømmen sætter sydover i sundet fra halv flo til halv fjære og
omvendt, eller den sætter nordefter 3 timer efter ebben og syd efter
3 timer efter floden. Hvis man derfor letter fra Tromsø omtrent
2 timer efter høieste vand, har man næsten stille vand i
Tromsøsundet, passerer Rystrømmen og Malangen inden laveste vand,
og faar da med floden god strøm fra Malangen indtil Leiknes.

Ved springtid gjør strømmen i Tromsøsundet indtil 4 mil,
almindelig 2.

Om strømmen i Tromsøsundet skriver Leopold von Buch:

«For den fremmede er det virkelig rart at se, hvorledes man
styrer og dreier baaden, naar man ror over sundet, som om
man skulde over Lim mat ved Zürich eller over Rhonen, og
hvorledes efter et par timers forløb den nu i helt modsat retning
løbende strøm fordrer en helt forandret retning af baaden, som
ror over. Thi ligesaa voldsomt som det stigende vand løber ind
i sundet, ligesaa hurtig strømmer det faldende vand igjen ud.»

Ved Tromsø og deromkring indtræffer høit vande kl. I4 45’
med ny og fuld maane. Vandets stigen er her 5 fod ved
middelvande og 8—9 fod ved springtid. Længere nord og øst
er havnetiden noget sildigere.

Tiden for høivande angives ved opslag paa Tromsø brygge
eller «molo».

Kirker. Den første kirke paa Tromsø (Trumsa kirkja) var,
som gjentagne gange omtalt, bygget i Haakon Haa-konssøns tid,
ca. 1250. Den benævnes, som før berørt, i pavebrevet fra 1308
ecclesia sanctce Marke de Trurns juxta paganos (Den hellige Marias
kirke i Tromsø, nær hedningerne). Denne kirke var et
kongeligt kapel og sognekirke for det daværende store Tromsø
præstegjeld. Naar denne gamle første kirke blev revet, vides ikke.

En ældre kirke, som var fælles for byen og landsognet, og
som var en liden og uanselig mørk træbygning, er flyttet og
senere opført paa byens grund som sognekirke for Tromsøsundet;
den blev indviet 26de juli 1863. Balsfjorden med Malangen samt
Tromsøsundet blev ved resol. af 18de oktober 1856 fraskilt Tromsø
præstegjeld, og Tromsø by blev derved en egen menighed.

Den nuværende Tromsø kirke, det vil sige Tromsø bys kirke,
er indviet Iste december 1861 og er en langkirke af tømmer
med 1200 siddepladse.

I Tromsø er der foruden statskirkens kirke en katholsk kirke
med bygninger for den katholske mission, en methodistkirke, et
baptistkapel og frimenighedens kapel.

Der er 4 clissentermenigheder i byen. Medlemmernes antal
ved udgangen af 1890 var:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free