Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ BY.
23
Ved brandtakst af lite november 1892 er samtlige bygninger
med plankeværk brandforsikret for kr. 30 000.00.
Staten har foruden seminariet og amtmandsboligen følgende
eiendomme i Tromsø:
Til Tromsø toldsted hører toldkontorbygningen med 5 værelser
til kontorer og vagtstuer.
’jEt vedskur.
Toldpaliliuset, en toetages tømmerbygning, hvori tillige
veier-bod samt transitbod og vedrum.
En til pakhuset stødende enetages bygning med 1 rum til transitbod.
Kai af pæleværk, bestaaende af 4 dele, nemlig den saakaldte
langkai, kranekaien, smalkaien og fladkaien.
De heromhandlede bygninger samt kai er i almindelig god
forfatning undtagen kontorbygningen.
Tromsø musæum. Tromsø musæum er jordens nordligste, i
stadig virksomhed værende videnskabelige institution.
I 1870 afholdtes i Tromsø en stiftsudstilling, og efter denne
opstod ønsket om at oprette et musæum til bevarelse af en del
af de udstillede gjenstande. Der indbødes til tegning af bidrag
til et ethnografi.sk og naturhistorisk musæum for Tromsø stift.
Den 16de oktober 1872 samledes de bidragsydende til et
møde paa Tromsø raadhus, hvor oprettelse af Tromsø musæum
besluttedes, og en bestyrelse af 7 medlemmer valgtes, og denne
dag er saaledes at betragte som musæets stiftelsesdag. Lovene
blev vedtagne i en generalforsamling den 25de februar 1874.
Musæets hovedøiemed er at tilveiebringe og stadigen
forøge en samling af ethnografiske gjenstande, oldsager og naturalier,
fornemmelig fra de arktiske egne. Derhos tilveiebringes de til
dette hovedøiemed passende videnskabelige apparater.
Tromsø musæum er saaledes et arktisk musæum, hvis maal
er at tilveiebringe samlinger til at udvide vort kjendskab til
levesæt og udviklingstrin hos beboerne af de arktiske egne i
fortid og i nutid, og til at belyse disse landsdeles natur.
Grundlaget for musæets samlinger dannedes ved gjenstande
fra udstillingen, saaledes ved en ikke ringe del af den finske
afdeling, dels ved gaver og dels ved indkjøb.
Regelmæssige aabningsdage kom igang i 1874, og fra den
tid har musæet været holdt aabent for almenheden.
Samlingerne opbevartes først et par aar i den saakaldte
Miillergaard»; senere flyttedes de til baptisternes forsamlingshus,
som i 1877 byggede en messaninetage for de voksende samlinger.
Fra første januar 1877 ansattes den første konservator for. den
naturhistoriske afdeling, og i 1885 bevilgedes gage til nok en
konservator ved samme afdeling; tidligere havde bestyrelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
