Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
TROMSØ AMT.
latingymnasium, hvorimod forberedelsesafdelingen gik over til at
blive en kommunal institution.
Elevantallet var i skolens første 22 aar, fra 1833 til 1855,
gjennemsnitlig 28 i skoleaaret. Efterat borgerskolen var optagen
i middelskolen, steg gjennemsnitstallet til 74 og 75 aarlig. I
tiaaret fra 1861—70 var det aarlige antal gjennemsnitlig noget
over 98; i ottiaarene 122.
Det samlede antal af alle, som har gaaet i Tromsø skole i
skolens første femti aar, er 783.
Elevernes antal i 1896 var ialt 152, deraf 41 i
forberedelsesklasserne, 103 i middelskolen, 8 i gymnasiet.
Skolen havde ved udgangen af 1890 10 faste lærere og 3
timelærere, og den til skolen knyttede forberedelsesklasse havde
derhos særskilt lærer.
Den nuværende skolebygning, der opførtes af Tromsø
kommune med bidrag af statskassen, toges i brug i 1865.
Seminariet. Paa storthinget 1821 fremsatte repræsentanten
provst Deinboll forslag om «oprettelsen af et skolelærerseminarium
for Nordlands og Finmarkens amter», hvilket forslag blev
vedtaget den 9de august samme aar, og det bestemtes, at de midler,
som tilhørte det forrige seminarium lapotiicum, skulde anvendes til
seminariet (cfr. kgl. resolution af 4de mai 1822).
Seminariet traadte imidlertid ikke i virksomhed umiddelbart
efter beslutningen. Denne indeholder kun bestemmelse om
seminariets oprettelse og om tilveiebringelse af midlerne, men ikke
om, hvor det skulde lægges. Man mente, at Tromsø frembød
flere fordele, men bestemmelsen af stedet og organisationen
overlodes regjeringen.
Ved kgl. resolution af 2den juni 1824 valgtes Trondenes
præstegjeld. Ved beliggenheden omtrent midt i Tromsø stift, ved
sin vakre natur, sit forholdsvis gode klima egnede Trondenes sig
i fortrinlig grad til sted for seminariet, naar dette skulde ligge
paa landet.
Der skulde optages i seminariet 9 alumner, 1 fra hvert provsti
i Nordlandene og Finmarken, undtagen Øst- og Vestfinmarkens
provstier, der hvert skulde afgive to alumner, nemlig en af de
derboende norske familier og en af finnerne. Disse valgtes af
provsten i hvert provsti og fik foruden reisepenge 50 spd. aarlig.
Enkelte almuer i Nordland og Finmarken var det tilladt at holde
alumner paa egen bekostning i et saadant antal, at deres
undervisning bekvemmeligen kunde bestrides af de ansatte lærere.
Undervisningsgjenstandene skulde nemlig være for alle:
Religion, kateketik, det norske sprog, norsk grammatik, skrivning
og regning samt for de finske alummer og de norske, der skulde
ansættes som skolelærere i distrikter, hvori bor finske familier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>