Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ BY. 61
arbeide for, var landdistrikternes bedre forsyning med billigt mel
og andre fornødenhedsartikler til billig pris. Vistnok fastsatte
loven, at de russiske fartøier, som vilde drive handel paa noget
kræmmerleie söndenfor Tromsø, skulde først falliolde sine
ladninger paa Tromsø; men denne bestemmelse havde ikke den
tilsigtede virkning; thi naar russeren var bestemt paa at afgaa til et
handelssted i distriktet, kunde han under sit ophold i Tromsø
stille sine priser saaledes, at der ikke blev nogen handel af.
Det blev paa Tromsø draget i tvil, om loven havde de gavnlige
følger for landdistrikterne, som man havde ventet. I ethvert
fald medførte den af og til, at toldsvig fandt sted. Opfatningen
inden Tromsø handelsstand var ugunstig mod loven, da man havde
sikkerhed for, at byens handel led skade ved den, og tvil om
dens virkelige ophjælp af landdistrikterne (cfr. bind I, pag. 448).
Byens handelsomsætning med sit opland antages i 1846 at
have beløbet sig til omtrent kr. 836 000 ; i 1850 naaede den op
til ca, 1 million, og i 1855 til 1 360 000 kr.
I 1867 var det uaar, der ogsaa rammede Tromsø bys
handelsstand. Dens udestaaende fordringer, der ved dette tidspunkt
angives at have udgjort omtrent 2.4 millioner, sank paa en gang
næsten ned til værdiløshed, og dette aar bragte ogsaa store tab
paa udskibningen.
Det heldige storsildfiske i Malangen, der indtraf i 1868, og
de stigende fiskepriser paa de udenlandske markeder bragte
imidlertid nyt liv i handelen.
Toldindtraderne, der i aaret 1866 udgjorde omtrent 168 000
kr., sank efter uaaret ned til 128 000 kr., men hævede sig igjen
i 1870 til det tidligere beløb.
De rige storsildfiskerier i begyndelsen af 70-aarene bragte liv
og bevægelse i byens handel. Ekspeditioner blev udrustede, der
gjordes anlæg paa forskjellige steder i kystdistrikterne; ikke faa
fartøier, notbrug og baade anskaffedes. Samtidig hermed slog
torskefiskerierne ogsaa nogenlunde godt til. Kapitaler anvendtes
paa storsildtrafiken, og folk fra andre distrikter flyttede ind til
byen og fandt der lønnende beskjæftigede paa forskjellige maader.
Men der kom snart et tilbageslag; storsilden blev borte,
anlæggene og udrustningerne blev omtrent uden værdi. Forpligtelser,
indgaaede i haab om rige fiskerier, kunde ikke fyldestgjøres. Byen
led følelige tab, der lammede dens handel i mange aar. I Tromsø
og over hele Nordland virkede de feilslagne storsildfiskerier
uheldigt paa forretningslivet og handelsforholdene i det hele, og
medførte for fleres vedkommende økonomiske tab, som fremtiden ikke
kunde erstatte.
Værdien af de til byen indførte varer var i begyndelsen
af 80-aarene noget over 1 million kroner — 1881 1 133 200
4 — Tromsø amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
