- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
52

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

TROMSØ AMT.

83 kjøbmænd, grosserere og handelsmænd (4 kvinder), 3
handelskarle, skræppekarle og kræmmere, 5 agenter og andre
mellemmænd, 13 andre selvstændige erhvervsdrivende ved
handel og pengeomsætning (7 kvinder), tilsammen 104 personer samt
123 bestyrere og betjente, ialt 227 personer sysselsatte ved
handel og pengeomsætning, hvortil endnu kommer 97 arbeidere og
andre i lignende underordnet stilling.

Disse opgaver over livsstillinger gjælder de 1/i 1891
tilstedeværende personer over 15 aar.

Handelen er i de senere aar gaaet jevnt, omend sagte fremad.

For dampmedicintran er Tromsø en af de vigtigste byer.

Blank tran og brunblank føres til Bergen.

Sæltran sælges til Finland, Sverige og England.

Rundfisk fra Tromsø gaar tildels direkte til Italien (Venedig,
Genua) og til Triest, og dels over Hamburg og Rotterdam.

Seien sælges direkte til Sverige og Finland, som regel
sjø-værts over Kristiania, Gøteborg, Trondhjem og Sundsvall.

Skindhandelen med russerne, som tidligere var af
betydning for Tromsø kjøbmænd, er nu saagodtsom ganske ophørt.

Tromsø stod i tidligere tider og ogsaa nu i nogen
handelsforbindelse med egnene i det nordlige Sverige, hvorfra handlende
søgte ned til Skibotn i Lyngenfjorden, hvor der fra gamle tider
havde været holdt marked flere gange aarlig i vintertiden, som
før omtalt.

Ishavsfangsten fra Tromsø er tidligere omtalt (I, side 415).

Kjødforsynillg. Tromsø forsynes med kjød væsentlig fra
Maalselven, Sørreisen og Balsfjord, et og andet dyr kommer fra
Malangen og Lenviken.

Faarekjød tilføres Tromsø fra Ulfsfjord, Balsfjord og
Malangen. De slagtede sauer veier i gjennemsnit 20 kg.

Tilførselen af svinekjød til byen fra amtet er ringe; der
kommer en og anden gris fra Sørreisen ; flesk forskrives til byen
fra Indherred.

I Tromsø blev i 1896 tilført følgende mængder kjød:

Skrotte. Ant. slagtevægt

Okser. . v 594Vi ä 150 kg. = 89 138 kg.

Spædkalve . 1062 ä 10 - = 10 620 -

Svin ... 77 å 100 - = 7 700 -

Faar . . . 364072 å 20 - = 72 811 -

Skrotter 53732/a 180 269 kg.

eller med et rundt tal 180 000 kg. kjød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free