Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆFJORD HERRED.
65
syeniten fra egnen omkring Møsadlen ind til grændsefj eldene i
Kvæfjorden. Graniten er imidlertid ikke eneraadende i
Gulles-fjorden. Nord for Holand er der hvid kvartsit med
bølgeslagsmærker. Paa en holme ved Fiesnes (Fletternes) er der hvid
kalksten med tremolith og derover glimmerskifer.
Skiferbergarter forekommer paa en del af landstrækningen
paa Kvæfjords østside, nordligt for Østrefjorden. Derhos
forekommer udfyldninger af sand og aur paa nogle steder langs
Kvæfjord.
Den del af Kvæfjord herred, som bestaar af granit, er helt
forskjellig fra den del, der er bygget af skifer. I den af den
geografiske opmaaling udgivne beskrivelse af Tromsø amt heder
det: «Den del af Hinnø, der falder paa Tromsø amt, og som
udgjør omtrent 9 norske mil, er i orografisk henseende mærkelig
forskjellig. I det sydlige og vestlige strøg mod grændsen af
Nordlands amt er fjeldene høie, steile og vilde, især øst for
Gulles-fjord, ved hvis bund de naar op til omkring 4 000 fod Bræer
findes hist og her, men af ringe udstrækning, og al vegetation
ophører, naar man kommer nogle hundrede fod op.
En ganske anden karakter har den del af øen, der ligger
nordenfor en linje fra Østrefjordens bund over Storvatn mod gaarden
Gausvik, hvilket terrain udgjør Hinnøens lavland. Fjeldene bliver
her afrundede, låve og antager formen af aaser.»
Den her i den geografiske beskrivelse angivne grændse, er
nogenlunde grændsen mellem skiferne og granit eller gneis.
Skiferbergarter er nemlig raadende i den midtre del af
Kvæfjord herred, omtrent fra Kefsnes og nordover paa østsiden af
Kvæfjorden, forbi Hemmestad og østover forbi Strømmen og
henimod Kvæfjord kirke, og fra denne strækning østover imod
Trondenes grændse. Mægtige lag af krystallinsk kalksten forekommer i
den forsænkning, der fra Strømsbotn i Kvæfjord fører over til
søndre Storvatn i Trondenes.
Langs Kvæfjorden er der paa mange steder spor af
strandlinjer. Saaledes ligger gaardene paa Kvæøen efter en
strandlinje.
Et andet bevis for landets stigning er fundet af et
torskehoved ved gravning af en brønd ved ytre eller nedre Hemmestad.
Der er ingen betydelige vas drag i Kvæfjord herred. Inderst
i Gullesfjord kommer ned afløbet fra Sørdalsvatn, derhos er der
talrige smaaelve, som har afløb mod Kvæfjord og Gullesfjord fra
smaadalene langs fjordene. Af disse er Botnelven, der kommer
fra Korsvatn og falder ud i Strømsbotn, det betydeligste.
Kartet angiver 53 indsjø er i Kvæfjord herred; kun en af
disse, Korsvatn, naar en størrelse af 1 km.2
5 — Tromsø amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
