- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
68

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

TROMSØ AMT.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
50—150 kr.; og omkostningerne ved dyrkningen af 1
maal til 60 kr.

Der er meget dyrkbar, men udyrket jord i Kvæfjord. Mere end
halvdelen af indmarken er uryddet, og en del af udmarken antages
at kunne dyrkes med fordel.

Fædrift. Kvæfjord har i almindelighed bra beiter, paa sine
steder er de meget gode, dog neppe mere end tilstrækkelige for
behovet.

Paa Gapø og Kvæø er det trangt for beiter. Man bruger,
da fodret ofte er knapt, tare og affald af fisk til foder.

Kvæget er tildels rent norsk, men ofte blandet med
ayrshire-racen og lidt med russeskjør.

K r eat u r h o 1 d og f j æ r k r æ i Kvæfj ord herred 1 ste j annar 1891.

Heste.....289

Storfæ.....1832

Faar.....3193

Gjeder.....55

Svin..... 54

Rensdyr .... 86

Høns ’.....923

Ænder..... 6

Melkeproduktionen er tiltaget noget i senere tid, og salg af
melk er af nogen betydning.

Kvæfjord meieri er fællesmeieri, begyndte i 1895 og
indmaalte i99 593 liter melk i 1895.

Myrer. Der er temmelig store myrer i Kvæfjord, særlig
langs veien fra Kvæfjord til Trondenes, og de er dyrkbare. Ellers
er der store myrer i Søredalen inderst i Gullesfjord, og de andre
eid er for det meste myrlændt.

Torv bruges almindelig til brændsel, og der er gode torvmyrer.

Multemyrer findes under gaarden Kinn, hvor der i gode
aar sælges endel tønder; ogsaa gaarden Myrland sælger
undertiden lidt multer.

Skog. Af furuskog er der kun lidt under gaarden Strømmen
i Strømsmarken. Forøvrigt vokser her birk, or, vidje og lidt
rogn, men meget af skogen er kratskog; den er udbredt langs
fjorden paa begge sider. Birkeskog er der især i Strømsmarken,
og der er ogsaa lidt birkeskog i Gullesfjorden især inde i bunden.
Endel gaarde sælger lidt ved, men det er ikke meget, og endel
gaarde kjøber lidt, saa der i det hele hugges omtrent til herredets
behov. Der hugges ogsaa en del orreskog.

Der kjøbes bygningstømmer, bord og planker. Middelpris
pr. meterfavn ved nedført til bygden var i 1895 birk kr. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free