- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
78

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

TROMSØ AMT.

Strømmen, der skifter retning med flod og fjære, er navnlig
ved Sandtorv overordentlig stærk.

Forbindelsen mellem Vestfjorden og Vaagsfjorden sker gjennem
Tjeldsundet, og dette er den store led, hvorigjennem al fart
inden-skjærs maa ske med større fartøier, eftersom Risøsundet mellem
Hinnø og Andø er for grundt.

Vaagsfjorden kaldes det store bassin mellem Senjen, Grytø,
Hinnø, fastlandet, Rolla, Andørja og Dyrø; den er i det hele
taget temmelig ren, idet der kun langs kysterne findes farlige
grunde og boer. Om høsten og vinteren falder her i alle
fastlands-fjorde i regelen ud storm af østlig vind, medens vinden fra
havindløbene falder ind som vestenvind, hvorved fartøier hindres
i at søge havn paa nogen af siderne.

Gjennem Topsundet mellem Grytø og Hinnøen staar
Ands-fjorden i forbindelse med Vaagsfjorden. Topsundet, der i det hele
taget er rent, er det almindeligst benyttede seilløb for fartøier,
der udenfra søger den indre seilled. Vestlig for Topsund gaar
Kasfjord ind i Hinnøen.

Havne. Ved Sandtorv i Trondenes ud for bryggen er havn;
dybden fra 10—15 favne, med god holdebund.

I Græsholmerne er en liden, men god havn, hvis søndre
indløb ved lavt vande neppe er 3 favne dybt; det østre indløb er
derimod dybere. Man bør vel vogte sig for de straks nordenfor
holmerne liggende skjær, Fluerne, og for et skjær ved
Græs-holmernes nordøstlige ende.

I Tjeldsund er flere steder stoppepladse, hvor man kan
ligge for modstrøm og modvind; saaledes ved Leikvilc imellem
holmerne og det vestre land, samt straks nordenfor gaarden
Voldstad.

Kjøtta i Trondenes er den eneste gode havn paa hele strøget
imellem Græsholmerne og handelsstedet Kløven, naar Dyrøsund
undtages. Ved den sydlige ende af Aakerø, lige ved land, ligger
tre smaa skjær. I havnen er dybden fra 10—6 favne.

Bunden er ler og fin sand. I godt veir og med mindre
fartøier kan man ogsaa ankre ved den nordøstlige side af Kjøtta,
nemlig mellem denne ø og holmen ; dog ikke for langt ind i
sundet, da dette næsten er tørt ved lavt vande. Dybden ude ved
mundingen af sundet er 5—7 favne, god holdebund.

Jordsmonnet er som regel smulret skifer med kalksten,
eller muldholdig sand,; der er ikke meget ler.

Der er god jord omkring Harstad og sydover. Nogle gaarde,
som Trondenes præstegaard og gaardene omkring Harstad, har
dyb, sort muldjord, ofte med skjælsand under. Rød sand
optræder over til Kasfjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free