Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
TROMSØ AMT.
Af den samlede tilstedeværende befolkning i Bjarkø
(1706) var i 1891: 1 kvæn (1 norsktalende), ingen finner.
Herredets matrikulskyld er 139.43 skyldmark.
Der er 160 skyldsatte brug og 32 gaardsnummer med 150
jordbrug, pr. brug 0,93 skyldmark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1662 kr.
Bjarlco præstegaard. Overgaard med parcellen Fredheim
haien skyld af 1.36 mark. Gaarden har ikke været gjenstand for
reduktion. Besætningen er i 1881 opgivet til 1 hest, 3 kjør og
3 sauer; der avles ca. 30 tdr. poteter. Der er ingen skog til
gaarden og ingen husmandspladse.
Bjarkø var i flere aarhundreder ættegaard for en af Norges
mægtigste ætter.
Paa Bjarkø laa det gamle herresæde af samme navn, omtalt
som saadant allerede paa Harald Haarfagers tid. Under Olaf
den Hellige boede her den mægtige Tore Hund, derefter hans
svigersøn Jon Arnessøn og dennes søn, Vidkun Jonssøn; paa kong
Sverres tid eiedes gaarden af Vidkuns sønnesøn, Vidkim
Erlingsson, som blev overfalden og dræbt af birkebeinerne. Godset
var endnu i ætten gjennem mange slegtled, indtil det af Bjarne
Erlingsson ved giftermaal forenedes med Giskegodset 1302. Under
den følgende eier, brodersønnen, den som rigsforstander i kong
Magnus Erikssøns mindreaarighed kjendte Erling Vidkunssøn, blev
Bjarkø plyndret og brændt af russerne. Senere findes gaarden
delt i Øvergaarden og Nergaarden, der i skiftet efter
rigsdro-sten Sigurd Jonssøns søn kom under forskjellige eiere; sidsti 17de
aarhundrede hørte Nergaarden til Rosenkrandsernes gods. Af
den fordums herlighed er nu intet tilbage; navnene Øvergaarden
og Nergaarden bæres endnu af øens to største gaarde, men af
oldtidsminder findes kun nogle gravhøie paa sletten mellem disse
gaarde.
Om Bjarkø synger Peder Dass:
«Paa Bjerko skal ligge den Plads eller Grund,
I fordum tilholdte der Tore den Hund,
Skal Krøniken troendes være:
Der skrives, den Hnnd var Sanct Olaf ej god.
Da blodige Fægtning paa Stiklestad stod,
Det gjaldt den uskyldige Herre;
Sanct Olaf lod raabe til Svendene saa:
Slaa Hunden, som Jernet ej bider oppaa!
Thi han ej for Pilene hlegned.
Da trængte den Hund sig til Konningen ind,
Hvorefter den Herre med Haand under Kind
Dodstukken til Jorden nedsegned.
Man slutter, at den maledidede Gast
Sig havde med Fanden besvoret saa fast,
At. Jernet ham ikke kund’ skade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
