Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10(3
TROMSØ AMT.
Siclste eid gaar fra Gratangen op i en høide af 1 000 m.
og er derpaa næsten horizontalt. Nærmest Gratangen er der paa
eidet en række vande og temmelig myrlændt. Eidene saavelsom
fjeldsiderne er bevoksede med tynd birkeskog til en høide af
250 m. i de yderst mod havet liggende strøg og til 300 m. i
de indre dele. Skogen er temmelig medtagen. Hvor fjeldene
ikke er for steile, er græsvegetationen rig, med gode beitemarker,
navnlig omkring Høitincl, Storsnefjeld og Middagsfjeld. Kun
omkring bunden af Gratangen samt ved elvens udløb i denne
eider plads for nogle gaarde.
Halvøen mellem Lavangen, Sp an s dal en og
Gratangen har ogsaa temmelig høie, om end ikke saa vilde fjelde.
Storfjeld tr. p. naar op til 1 286 m. De nordlige skraaninger er
svagere og rigt græsbevoksede, medens de mod syd styrter sig steilt
ned mod Gratangen med liden plads for bebygning. Naar man
fra Lavangen af har naaet skoggrændsen, kommer man til et
græs-bevokset, myrlændt plateau, der i en bredde af et par km. strækker
sig hen til foden af Storfjeld. Mod øst fortsættes Storfjeld i en række
af græsklædte fjelde, der bliver lavere, eftersom de nærmer sig det
mellem bunden af Lavangen og Gratangen gaaende eid. Storfjeld er
let bestigeligt fra nord. Det nævnte eid, der indesluttes af
Storfjelds lavere skraaninger i vest og den steile, alpeformige Spanstind
med dens sydlige forgreninger i øst, — gaar med svag skraaning op
fra bunden af Lavangen til en høide af ca. 500 m. og fører derpaa
meget steilt ned til den inderste bund af Gratangen. Begge
skraaninger er bevoksede med birk. Skraaningen mod Gratangen
har rig birkeskog og den yppigste græsvegetation. Eidet, der
gaar i næsten ret linje, har en bredde af omkring 2 km. og en
længde af omtrent 11 km.; i sin nordlige del er det fast og
bevokset med kort, men tæt græs, i det sydlige er der store
myrstrækninger.
Ogsaa paa vestsiden af Storfjeld fører et farbart skar over
mellem Hestnes ved Lavangen og Hesjeberg ved Gratangen ; dette
skar er uret, — især er skraaningen mod Gratangen steil og
vanskelig farbar. Halvøen udenfor dette skar har lavere,
temmelig golde fjelde; kun i den nedre del er de sparsomt bevoksede
med tynd birkeskog, ligesom græsvegetationen er tarvelig.
Bredderne af den indre del af Lavangen er lavlændte og frugtbare
med mange gaarde.
Strækningen omkring Melkefjeld tr. p. mellem Ibbestad og
Bardo har en hel del skar og fjeldlier, der er rigt bevoksede med
græs; der er flere let tilgjængelige snefjelde, og let adgang til skog,
saa det er et af amtets bedste beitestrøg. Navnlig kan mærkes
dalen Boksavuobme.
Spa ns dalen gaar fra bunden af Lavangen i sydøstlig ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
