- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
108

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

TROMSØ AMT.

tinclen, naar op til 1 307 m. Den vestlige del strækker sig fra
Stakken 1 214 m. over Aalind 1 104 m. til Nappen 373 m.

De fjelde, som ligger rundt Strømmen paa Andørja, benævnes
Strømfjeld, Aarbostadtind, Dugurm aalstind, Botntind, Ristinden ogKleptind.

De høieste dele af øen har evig sne. Lavere ned findes
sparsom løvskog.

I Rollas midtre del naar Drangen op til 1023 m. og længer syd
ligger det trigonometriske punkt Sulen 852 ni. Paa sydvestsiden naar
Hallen tr. p. 926 m. og Rolla 919 m. paa grændsen af Trondenes.

Mellem de to fjeldpartier, hvoraf øen bestaar, sænker landet
sig til et bredbundet dalføre, hvori Skibsvatn og en del mindre
vande ligger. I de lavere dele er der løvskog, der især er frodig

i de østlige dele af øen.

Bræer i Ibbestad er der paa:

Langetind........1.2 km.8

Stortind........0.1 »

Ri stind........0.1 »

Melkefjeld.......3.6 »

Vest for Rødvatn.....1.2 »

Høitind........0.6 »

Storsnefjeld.......1.4 »

Nonsfjeld........0.8 »

2 bræer sydøst for Blaafjeld . 2.1 »

TD km.2

Geologi Dette høie land bestaar for den allerstørste del af
lagdelte bergarter, nemlig bergarter, der henføres til Tromsø
glim-merskifergruppe.

Kalkstenlag forekommer paa flere steder saavel paa øerne,
som paa fastlandet. Paa nordsiden af Gratangen vest for gaarden
Lavik er iagttaget enstatitsten og serpentin.

Strandlinjer optræder paa flere steder.

Nær gaarden Aandervaag paa Andørja er en af de i landet
først af Keilhau iagttagne strandlinjer. Her ved Aandervaag, der
hvor Strømmen har sit udløb, er der en moræne og derhos to
strandlinjer. Den høieste 61.4 og den laveste 22.2 m. o. h.

Ved Aanstacl længer sydlig paa Andørja er der strandlinjer
med høider 62.7 og 22.7 m.

Vas drag. Skodbergelven gaar gjennem Skodbergvatn og Saltvatn
og ud i Gravfjorden. Den har ringe fald og er temmelig fiskerig.

Foldvikelven har stærkt fald og gaar østlig forbi Foldvik ud
i Gratangen. Den er ikke fiskerig.

Fra litle Labergvatn gaar Labergelven mod n.n.v. til Gratangen.

Til bunden af Gratangen kommer to elve: Fjordbotiielv fra eidet,
der fører til Salangsdalen, er temmelig ubetydelig. Storelven gjen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free