- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
111

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IBBESTAD HERRED.

111

Vand fra høiden fosser ned over klipperne, som i alpedalene.
Hovederne paa lagene gaar paa denne side ud i dagen, og deres
fald er ind mod landet mod sydost.

Derfor er i den retning ogsaa større flader, gaarde og
bebyggede steder, og paa denne side ligger ogsaa Ibbestad eller
Astafjord kirke og præstegaard. Fjeldene paa Rolla kan vel
være 8000 fod høie. Omtrent saa høi er ogsaa Andørja,
maaske endnu høiere.

Da vi endelig havde omseilet øen, og havde kastet anker
omtrent en halv mil fra dens nordligste spids, ved Kastnes paa
fastlaudet, viste fjeldtoppen paa Andørjas østside sig (27 juni
1807) ikke alene bedækket med sne, men virkelig med ismasser,
med smaa begyndende bræer.

En eneste liden ø naar i dette sønderskaarne land en større
høide end de fleste af de betydeligste fjelde i Sverige.»

Aandervaar/strmnmen, paa nordsiden af Andørja i Ibbestad
herred, er foreslaaet renset.

Opsidderne har tildels sine baadstøer indenfor strømmen.
Denne kan kun befares med halvflødt eller halvfaldent vand i
løbet af et par timer, ellers løber den saa stærkt, at den ikke kan
passeres ; navnlig er et par store stene til hinder for færdselen.

Strømmen er strid, oi) til 10 mil, og kan, som nævnt, ikke
roes uden i strømkvervingen.

Indenfor strømmen hentes brændsel, ligesom man der har
udslaatter.

Havne. I bugten ved Havnvik paa den østre side af Rolla
ved Astafjord ligger ofte baade; havnen er aaben for flere
vindretninger.

Djupvik paa fastlandet ved Astafjorden omtrent 1 mil fra
dens sydlige ende, er en fladstrakt bugt, udsat for alle vinde.

Omtrent Vi mil i n.o. fra .Djupvik ligger en bugt Svelshavn,
der er skikket til anlæg af baadhavn. Navnlig ved nogen
mudring ved østre land vilde der her dannes en nogenlunde vel
beskyttet havn saavel for baade som for enkelte fartøier.

Jordsmonnet er sand og aur; der er ikke meget • myr.
Jorden er noksaa god, naar den bliver stelt paa.

Der er mindst ligesaa meget udyrket jord som dyrket.

Det korn, som dyrkes, er byg.

Der er enkelte gaarde, som er frostlændte ; men de fleste er
sikre for frost.

Her udsaaes mere byg end i Trondenes, nemlig 950 lil. og
ligesaa meget poteter, 5300 hl.

Der er nok poteter til herredets behov, og der sælges
adskilligt til Finmarken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free