Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALANGEN HERRED.
123
lidalen, der udmunder ved fjorden ved Løksebotn, og videre
Bække-botnelvens dalføre, der kommer ud i hoveddalen ved Elvebakken.
Mellem Grønlidalen og Bækkebotns dalføre naar Rundfjeld (tr.
p.) en høide af 917 m. ; det er bevokset med græs og har i "sin
lavere del adskillig birkeskog. Paa dets skraaning ned mod sjøen
ligger mange gaarde. Nordlig for Bækkebotns dalføre naar
Hauglifjeld 769 m. Østenfor sidstnævnte dalføre ligger Orrefjeld.
Paa grændsen mellem Bardo, Sørreisen og Maalselven
herreder naar Hjerttincl 1 387 m.
Landet syd for Salangen er liøit med steile toppe og
gjennemsat af et par sidedale. Vestlig ligger Haakvikstind (tr. p.)
1 227 m. og længer syd paa grændsen mellem Ibbestad og
Salangen Reittinderne (tr. p.) 1 271 m.; det er spidse, utilgjængelige toppe,
som kun ved foden er græsbevokset. Mod nord gaar Reittinderne
over i lavere aase ; paa sydsiden af Salangen findes enkelte
dyrkbare pletter, der er oxitagne af gaarde. Mod øst gaar Reittinderne
over i fjelde med blødere former og rigere vegetation. Saaledes
gaar fra vest mod øst den store fjeldryg Grielasnjargga. Sagelvens
dalføre gaar fra sydøst mod nordvest og munder ud ved Laberg
i Sagfjorden, længer øst følger Masterbækelvens dalføre, der munder
ud i Salangelvens dalføre.
Sydøstlig i herredet ligger en vid fjeldstrækning kaldet Snorken
(Sæinavarre), den er næsten overalt græsbevokset. Mod
Spans-dalen naar den sin største høide; her ligger paa grændsen mod
Ibbestad Tronfjéld og længer nord ogsaa paa grændsen mod
Ibbestad Rundkollen 963 m. Mod Spansdalen er der et dybt skar,
der danner forbindelsen med Salangsdalen.
Evig sne og is udgjør 0.8 km.3
Geologi. Salangen herred bestaar af lagdelte bergarter
tilhørende dels Tromsø glimmerskifergruppe og dels Balsfjordsgruppen.
I hoveddalføret er der sandafleininger.
Mellem Nedrevatn i Salangsdalen og fjorden ligger en moræne,
hvis materiale synes bearbeidet af havet. Aur og sand med sten
ligger over ler.
Efter Strokkenesstrømmen -— det korte strømfar, mellem
Nedrevatn og Øvervatn — er der talrige skjælrester af flere endnu
levende molluskarter, og det samme er ligeledes tilfældet langs
efter Salangselven, i elveleiet helt op til henimod Kistefossen,
der ligger i en afstand af 6 ä 7 km. ovenfor Øvervatn. Fra
Kistefos ned til Øvervatn har Salangselven forøvrigt kuns ringe fald.
V a s d r a g. Hovedvasdraget i herredet er Salangselven, der
kommer ind i Salangen ovenfor gaarden Elvebakken, gaar igjennem
Øvervatn og Nedrevatn og falder ud i Sagfjorden.
Her er 4 fosse: Langfos, Kirkefos, Hellefos og Kistefos; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
