Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18(1
TKOMSØ AMT.
I Salangen er der mange finner; de taler baade norsk og finsk
sprog; det er sjøfinner, som gaar finneklædte.
Der er en del kvæner.
Jordgammerne er mi forsvundne.
Større busansamling er der i Søveien med 29 huse og 165
indbyggere.
Af den samlede tilstedeværende bef olkning i
Salangen (2011) var i 1891: 67 kvæner (47 norsktalende) og 411
finner (83 norsktalende).
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er: 1863 kr.
Herredets matrikulskyld er 200.40 mark, fordelt paa 224
særskilt skyldsatte brug, 50 gaardsnummer, 199 jordbrug; det er
1.00 skyldmark pr. brug.
Statens eiendomme i Salangen er:
Natmaalshaugen, af skyld 52 øre.
Skydsmoen eller Kisteforsmo, af skyld lmark 22 øre. Bruges
af forstvæsenet.
Kun 3 brug i Salangen har matrikulskyld over 3 mark:
Elvenes (3.16 mark) ved Salangselvens- udløb i Øvervatn,
Præstbakken (3.16 mark) og Præstbakken (4.73 mark) lidt længer
op i en sidedal. Paa disse 3 gaarde holdtes 1ste januar 1891 :
9 heste, 62 storfæ, 94 faar, 30 gjeder, 1 svin og 13 høns, og
der var i 1890 saaet 12 hl. byg og 25 hl. poteter. Gaarden
Præstbakkens samlede matrikulskyld er 17.73 mark, fordelt paa 9
brug, hvoraf- de to nævnte er de største.
Vashoved (2.30 mark).
Solbakken søndre (2.30 mark).
Øvervatn (2.22 mark).
Her er gamle navne paa gaarde:
Salangen Silangr ?
Grøtland Grjötland
Rongsaa Rannså ?
Fra Salangen er intet sikkert oldfund; en jordf unden flad
skifersten med indsaget fure kau maaske tilhøre senere tider.
Salangen kirke er en langkirke af tømmer med 400
sidde-pladse, opført efter resolution af 24de mai 1862 i 1863 og 1864.
Veie. Fra Magesaas ved Salangen fjord fører en vei
indover langs Sagfjordens nordre side til Søveien, 7.3 km. Da
Sagfjorden ofte fryser til, er denne vei (bygget 1889—1891) af stor
betydning i vintertiden, da den aabner adkomst til isfrit vand.
Bredden er 3.75 m. med adskillige indskrænkninger til 2.50 m.
af hensyn til omkostninger. Største stigning 1 paa 17. Af broer
kan mærkes broen over Skaarvikelven, 9 m. lang, med
træoverbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
