Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18(1
TKOMSØ AMT.
I li d s j ø e r. Det største vand i Dyrø herred er Skøvatn,
(i.4 km.2 stort; desuden er der nogle smaa ovenfor nævnte sjøer
paa Dyrø.
Areal af indsjøer og samlet areal af indsjøer er opført
underet sammen med Tranø, Dyrø og Sørreisen under Tranø
herreds beskrivelse.
Kyst og fjorde. Solberg f jorden skiller, som før nævnt,
Dyrø fra Senjen og er mellem Stanglandet og Dyrø 5 km. bred,
og imellem Tranø og Dyrø 6 km. bred.
Sydlig for Dyrø fra Vaagsfjorden gaar en bred bugt, Faks+
fjord, ind i Dyrø herreds fastland.
Dyrøsund gaar paa en strækning af 14 km. i nordostlig
retning mellem Dyrøen og fastlandet. Nordostligt mellem Dyrøen
og Finlandsnes paa fastlandet er sundet smalt, kun 1 km.,
medens det længer sydlig har en bredde af optil 3 km.
I sundets nordlige del gaar Brøstadbotn ind i østlig retning.
Dyrøsund er ved øens sydspids, ved Dyrø kirke og ved
gaarden Kastnes grundt og opfyldt af skjær.
I Dyrøsund er der flere havne og s t o p p e p 1 a d s e. De
mest benyttede er for nordgaaende: straks ved Dyrø kirke,
imellem øen og holmen; ved gaarden Djupvik og ved Dyrøs nordre
ende. For sydgaaende: ved gaarden Havn paa Dyrø og straks
nordenfor gaarden Kastnes paa indlandet. Fra odden ved Havn
stikker et stenrev ud mod nordøst.
Stærkt faldveir kommer undertiden fra Dyrøgummen eller fra
Tranøbotn. I dette tilfælde er liavn langt i læ, ved Kjøtta eller
ved Kastnes eller ogsaa i selve Mjøsund, straks syd ved holmen.
Jordsmonnet er muldblandet sand ; der er lidet ler, og
noget myr.
Paa Dyrø er, som berørt, frugtbar jord, sand og muld.
Den østre og søndre side af Dyrø har god beliggenhed med
frugtbart jordsmon; men interessen for jordbruget er ikke
synderlig stor. Der ligger betydelige strækninger let dyrkbar jord.
Fastlandet har ikke den gode beliggenhed, men jordarten er god,
muldjord og grunde myrer, der kan blive eng og agerland.
Byg dyrkes paa de fleste gaarde; der er meget god jord
for byg; men korndyrkningen tager af.
Der sælges poteter, og Dyrø har god potetjord. Det er
sjelden, at kornet fryser ved sjøen, og som regel er der ikke
frostlændt.
Paa Dyrø dyrkes lidt næper, gulerødder, persille. Ribs,
jordbær, bringebær blir modne, ikke stikkelsbær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
