Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRANØ HERRED.
ved en kongelig skrivelse af 29de januar 1745 saaledes omgjort,
at kapellanen skulde fratræde, og den forrige beboer igjen
tiltræde Tranø, men ved et reskript af 15de april 1746 blev Tranø
perpetueret til bolig for kapellanen, og har saaledes siden altid
været præstegaard.
Paa Tranø bor præsten alene. Tranø præstegaard, hvis
store udmarker ligger paa Senjen, er skyldsat til 3 voger og i
aaret 1803 takseret til 480 specier. Den afgiver et behageligt
opholdssted om sommeren, da den har flere store sletter, og da
en god del fugle, saasom maager, tenner, ederfugle, vildænder
o. fl., som der og paa de mange større og mindre omliggende
holmer lægger deres æg, gjør den meget livlig. Paa præstegaarden
holdes 2 heste, 10 å 12 kjør og omtrent 50 faar og gjeder, af
hvilke den største del, paa et lidet antal nær, om sommeren
enten maa føres til sæter paa gaardens udmarker paa Senjen,
eller bortsættes hos andre. Udsæden kunde aarlig være 12 til
16 tdr. byg, naar det ikke var saa vanskeligt at faa duelige
tjenestekarle, saa meget mere, da der paa øen ligger store myrer,
som let kunde opdyrkes, men nu formedelst denne mangel bliver
til stort tab ubenyttede. Kornavlingen gjøres ellers meget
besværlig ved en mængde vildgjæs, som have der om sommeren tilhold.
Fra Tranø er udsigten vid og smuk, men der tager ogsaa et
meget haardt veir, fra hvilken kant det blæser. Da Tranøen
ligger Va mil fra den alfare vei, og der desuden bor i begge
sogne kun nogle faa distingverte familier, er den et meget
ensomt opholdssted. Paa øen staar lidt birkeskog, men den fredes
til prydelse. En stor del hø og alt brænde maa hentes paa baad
fra den i egnen her vidt bekjendte Tranøbotn, en bugt, som
nordenfor Tranø skjærer sig ind i Senjen, og omkring hvilken
ligger præstegaardens udmarker med en betydelig birkeskog og
noget furu til hustømmer for præstegaarden. I denne botn fanges
med garn aarligen omtrent 100 stenkobber, dog kun unger, da
de voksne og gamle meget sjelden gaar i garn. Kobbeveidet er
fredlyst og saa vigtig indtråde for stedets præst, at han uden
samme ikke vilde have udkomme paa et sted, hvor transporten
med hø og brænde samt kreaturernes bortførelse om sommeren
falder saa kostbar.
I bemeldte botn som og paa selve Tranøen vokser i gode
aar en del multebær, ligesom der og gives i nogle vande og elve
leilighed til at fange laks og rør».
Det sees af denne beskrivelse, at hint kobbeveide eller
sælfangsten ved Tranø præstegaard var betj’delig endnu i 1817.
«Tranø har navn efter en lille omtrent Ve mil lang ø
Tranø, hvorpaa hovedkirken staar, og som igjen efter gammelt
sagn skal være kaldet saaledes, fordi traner i gamle tider om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
