Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TROMSØ AMT.
Kreaturhold samt fjær kræ i Lenviken herred 1ste
januar 1891:
Heste............383
Storfæ............2 544
Faar..............4 205
Gjeder............664
Svin ............162
Rensdyr..........269
Høns ’............842
Opdræt og salg af kvæg samt faareholdet er ikke tiltaget.
Mælkeproduktionen er maaske tiltaget. Kreaturerne skjøttes vel
bedre, men sultefodring og knap fodring finder sted.
Ros/jordstrømmens meieri kjøber ikke melk, men skummer
den med separator og leverer melken tilbage. Der kjærnedes
3 500 kg. smør i 1895.
Der er adskillige myrer, men torv bruges ikke almindelig.
Af myrene er intet dyrket. Af multer sælges der ikke stort.
Skog. Lidt furuskog er der paa Senjen op for Lysbotn
(statsalmenning). Hustømmer kjøbes fra Maalselven. Der er
adskillig ungskog af birk, og de fleste gaarde har fornøden vedskog.
Birken gaar op til over 300 meter i Sultind, hvor fjeldet ikke er
for steilt. Birkeskog er der paa begge sider af Gisundet i
Græs-myrdalen og omkring Lysbotnvatn, ligesaa, er der birkeskog paa
fastlandet rundt Kistefjeld i lavere niveau og omkring Lenviken;
ogsaa langs Malangenfjord er der birkeskog. Der er
birkeskog til husbehov, og der sælges adskillig ved fra Fagerfjeld og
Senjen.
Bark sælges. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved var for
birk kr. 8.00, for or 8.00. Middelpris 1895 pr. tylvt
bygningstømmer, 25 øre pr. alen sideskaaret tømmer. Skogen siges at gaa
tilbage i noget omfang. Betydelige dele tilhører udenbvgdsboende.
Der fanges ryper, især paa Senjen, og der sælges en del.
Aarfugl skydes af og til. Der er rødræv. Der er hare i
Lenviken paa fastlandet. Oter fanges med saks.
Sæl er sjelden. Nise fanges i Malangenfjord, ogsaa i Gisund.
Ulv sees af og til.
Et godt æg- og dunvær har Egcjøen; et lidet æg- og dunvær
liar Hestøbogen og Hestø.
Fiskeri. Kogefisk kan i regelen faaes. Ved Tenskjær og
Jøvik drives af og til skreifiske før jul og fremover. I
Malangen fiskes uer. Der fiskes af og til sild i herredet.
Laksefiske i Rosfjordvatn var skatlagt, men nu er det paa
det nærmeste ødelagt. Laksen gaar ogsaa op i Finfjordvatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
