- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
192

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22(5

TROMSØ AMT.

Denne clel af bygden har ved midtsommertid rig græsvækst; der
veksler eng og vakker birkeskog. Gaardene er for en stor del
velbyggede med større bygninger

En prægtig ramme af snedækte tinder, hvoraf særlig maa
nævnes de vakre Istinder med sine steile sider og spidse toppe,
lukker landskabet mod syd i vinkelen mellem Maalselven og
Bardoelvens vasdrag.

Maalselv—Bardodalførerne er forskjellige fra andre steder i
Tromsø amt. Elvene er brede og i regelen roligt flydende.
Dalbunden har store, flade moer, tildels med furu- eller birkeskog.
Fjeldene er skogbevoksede opover siderne. Der er forholdsvis
store og sammenhængende opdyrkede strækninger, og bebyggelsen,
befolkningen med sprog, sæder og skikke, ligesom jordbruget
og husdyrene, især kvæget, har et præg, som en indlandsbygd
paa østlandet og minder om Østerdalen eller Gudbrandsdalen.

R o stadalen er Maalselvdalens fortsættelse fra sammenløbet
af Tamok-, Rosta- og Divielven til store Rostavatn. Den nedre del
af dalen indtages af det omtrent 13 km. lange litle Rostavatn,
paa hvis bredder der er et par gaarde. Ovenfor vandet er i
dalbunden i 6 km. længde flade, tildels opdyrkede og dels med
birkeskog bevoksede moer. Ovenfor herfra indtil sammenstødet med
Trolddalen er dalen meget smal og indesluttet af steile fjeldsider,
der ikke levner mere plads end den elven indtager; fjeldsiderne
er i sin lavere del sparsomt bevoksede med birkeskog.

Den del af Maalselven herred, som ligger øst og
nord for Maalselven, er gjennemsat af Takelvdalen og
Ta-mokdalen og er derved delt.

Landet begrændset af Maalselven i vest,
Takelven i syd ogMalangen og Balsfjord herreder i nord
og øst er gjennemskaaret af Maarelvens dalføre.

Nordligst paa grændsen af Malangen naar Aursfjeld 635 m.
Længer syd ligger Nøkke fjeld (314 m.) og de med dette
sammenhængende aaser Aka (250 m.) og Sletfjeld (314 m.), der er en paa
smaavande, skog (birk og lidt furu) og græs rig aasstrækning;
deier svage skraaninger i øst og syd, mod vest er steilt affald mod
Maalselven, og Aka gaar saa langt frem, at der netop blir plads
for veien. Renbeite er ikke her; beiterne tiltrænges og benyttes
af de talrige gaarde.

Østnordøst for Maalselvens kirke ligger Hesten med
Hestehovedet (323 meter).

Mellem Maarelvdalen og Takelvdalen er vilde alper med
høie tinder og dybe skar. Flere mindre isbræer ligger paa
østsiden af fjeldene, hvor i regelen megen sne bliver liggende
sommeren over. Fjeldenes høiere dele er i almindelighed golde;
men de lavere sider og skarene er gode renbeiter. Birken gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free