Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAALSKLVEN HEKHED.
1 205
Birkeskogen staar frodig i de lavere liggende strøg, og birken
vokser villig, saa vedmangel har man ikke her grund til at
befrygte. Af andre træsorter er der or, pil, selje, hæg, rogn og
asp, dog ei i nogen mængde.
Skogen leverer kjøbmandslast og andet stort tømmer i noget
omfang. Der sælges meget brændeved. Der sælges tjære, bark,
næver og noget tømmer. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved
birk kr. 6.00. Middelpris 1895 pr. tylvt bygningstømmer kr. 35
for 8—12 alen 7" top. Skogen siges at gaa tilbage. Betydelige
dele af skogen tilhører staten.
Fiskeri er en ikke uvæsentlig næringsvei for maalselvdølerne.
Der er noget ferskvandsfiske, og saa deltager de i storfisket i
Lofoten og Finmarken samt i sildefisket i nærmeste fjorde.
Fisk findes i de fleste elve, men i yderst forskjellig mængde.
Røi, ørret og harr er de almindelige fiskearter, og af disse gaar
røien høiest, sikkert 125 m. høiere end ørreten. Fiskerigest er
Divi- og Rostaelven; man klager imidlertid over, at fisken aftager
i denne sidste elv, som følge af ufornuftigt fiske; i Divielven
derimod fiskes saagodtsom ikke, og her findes ogsaa, især i dens
øvre løb, fisk i usædvanlig stor mængde.
Revelven, Beinelven, Kjervelven er fiskeløse, og i Kirkeselven
er fisken saagodtsom borte. Ved kunstig fiskeformering har man
i de senere aar forsøgt at forplante røien til flere før fiskeløse
elve, og forsøget er paa de fleste steder kronet med held. Alle
smaaelve, som udspringer fra vandene paa grændsen, er fiskerige,
det er imidlertid mest finnerne, som benytter sig af disse.
I Maalselven staar laks under fossene. Ved Bardofos og
Malangsfossen med tilliggende dele af elven angives en enkelt
sommer at være fisket 770 kg. (1 700 engelske pund) laks. Elven
har ogsaa ørret og harr.
Et godt fiskevand er Anavatn, sydvest for Njunes, 11 km.
langt, men det er grundt og sjelden over 2 km. bredt. Da der
var baad i vandet, reiste folk fra Kirkesdalen ofte did for at
fiske ; men naar der. ikke er baad, fisker kun finner.
Et af Maalselvdalens bedste fiskevand er det litle Raavatn,
der har en overordentlig mængde usædvanlig stor røi, ørret, lake
og harr. Vandet tilhører gaarden Øvergaard.
Schnitler skriver i 1743: «I denne Maalselvfjord imod fossene
skal i fordums tid skjøn laksefangst og kaabe-veide have været,
som siges af østlapperne at være bortskudt, ox^skræmt og ødelagt.»
Harr er der i Rostavatn. Gjedde er sluppet i et vand for
længe siden, og er derfra kommet i elven.
Der er lidt bjørn, lidt ulv, ikke gaupe, men ikke lidet jervf
meget ræv, ogsaa hvidræv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
