- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
221

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BARDO HERRED.

2 21

Fra Altevatns østende kan baaden trækkes opad strømmen
Astojok (asto er smaavidje) til det 6 m. høiere liggende vand:

Leinesjavrre (Leinavatn), 30.5 km.2 stort. Dette vand er 17
km. langt, har lavere bredder, endnn flere tunger og bugter end
Altevatn, en større bredde, samt i sin hele udstrækning saa ringe
dybde, at det ud paa sommeren, efterat snesmeltningen er ophørt,
vanskelig lader sig befare med baad. Kvænerne paa svensk side,
der her driver fiskeri, har baade ved vandets østlige ende. Ved
den fra Leinesjavrre løbende elvs munding er en god fiskeplads.
Ogsaa Leinesjavrre er rigt paa fisk. For nogle aar siden fiskede
en fin i sommerens løb 18 tønder. Finnerne bruger ved sit fiske
her smaabændte garn og redskaber, som fanger ogsaa smaa fisk.

I Gævdnjajavrre, 20.8 km.3, der ligger syd for Altevatn, 15
ä 30 m. høiere end dette, drives ogsaa fiskeri af de svenske
kvæner. Fiskesorterne her og i Leinesjavrre er de samme som
i Altevatn, og rigdommen paa fisk er vel ogsaa omtrent lige. Vandet
er 16 km. langt.

Om Gævdnjajavrre og Leinesjavrre som
kommunikationsmidler gjælder, hvad der for Altevatn herom er anført.

Et vänd ved Hundtorp, kaldet Lortvatn, har kun abor.

Isen paa disse vande gaar som regel op, saaledes at vandene
er aabne 8 å 14 dage efter St. Hans tid. Den 25de juni 1869
var vandet netop gaaet op saa vidt, a,t det kunde befares med
baad; men de store isflag, som drev omkring, viste, at det var
foregaaende dages storme fra øst, som var aarsag i, at våndet var
saa tidlig farbart med baad.

Ind sjøer: km.»

Del af Bardoelv.......7.3

Skovatu..........0.3

Lang vatn.........0.2

Livatn..........0.2

Altevatn.........50.2

Veltvatn ..................0.2

Del af Salangselv............1.9

2 vand v. Rokkomborre, nordligste . 0.3

— - — sydligste . 0.6

Del af Garnasjavrre ............0.2

Del af Leinavatn ......30.5

Gævdnjajavrre........20.8

Rødvatn ..................1.4

70 smaavaud........2.2

Samlet areal af indsjøer 116.3

,T ords m o n. Sand og smuldret skifer er j o r d s m o n n e t i Bardo.
Korn dyrkes paa nogle gaarde; det bliver ikke modent paa alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free