Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BARDO HERRED.
2 21
Der hugges lidt bygningstømmer og tømres op huse til salg
i Maalselven og i Bardo.
Bardo producerer aarlig 3— 400 tønder tjære.
Middelpris pr. meterfavn ved var i 1895 birk 7—8 kr.
Middelpris i 1895 pr. tylvt bygningstømmer var 20 og 24 kr.
for 7 og 8 meters længde 18 cm. top.
Skogen siges at gaa mærkbart tilbage.
Om skogene i Bardo skriver Bathke i 1801:
«Her var endnu betydelige skove, men som neppe kunde
benyttes, fordi vandfaldet eller Bardofossen dels opholdt, dels
beskadigede det tømmer, der blev nedflaadet.
Adskillige havde dog begyndt nogle forsøg hermed, som det
synes ikke ganske uden held.»
Fiskeri. Det er almindeligt, at de unge folk reiser til
Lofoten og Finmarken, en eller to fra hver gaard; de regnes ikke
for voksne, før de har gjort en tur paa Lofoten.
Lidt fiskeri drives til dagligt behov i elvene; de øverste
op-siddere i Bardo og Sørdalen drager 0211 høsten ned mod Altevatn
for at forsyne sig med fisk for vinteren.
Der er sagbrug ved Brandmo, Sætermo (nedlagt), Strømsmo,
Viken, Skoelvli.
Industrien bestaar i bygning af huse, og der er mange
dygtige tømmermænd; hjul til vognredskaber, ploge og triller tilvirkes.
Det vigtigste handelssted er Sætermo.
Der er ingen rettigheder til udskjænkning af øl.
Postaabnerier i herredet er: Salangsdalen, Bardo.
Bebygning. Bardodalen blev først bebygget i slutningen af
forrige aarhundrede, saaledes som i indledningen nærmere omtalt.
De fleste folk er indvandrede fra Tonset og Storelvedalen,
Opdal og Gudbrandsdal; nogle er komne fra Voss og Helgeland.
Bebygningen ligger dels i Salangsdalen, hvor de øverste
gaarde, Bonnes, tilhører Bardo (dalens nedre del tilhører Salangen
herred); dels i Bardodalen, hvor den øverste gaard, Inset, ligger
7 km. fra Altevatn — samt i Sørdalen, paa Kobberyggen og i
Sko-elvdalen.
Egnen omkring Altevatn antages ikke at være helt uskikket
for bebyggelse; der er store fiskerige vande og gode og udstrakte
beiter, der tildels kan ryddes til slaatteland.
Der er, som netop berørt, allerede opdyrkede gaarde i en
afstand af kun 7 km. fra Altevatns vestre ende.
Et selskab af turister i Tromsø har opført en turisthytte,
Trudvang, ved den vestre ende af Altevatn med vakker udsigt.
Den er bygget af furutømmer og en del bindingsværk, 12 alen
15 — Tromsø amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
