Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(54
TROMSØ AMT
mere, ligesaa ved Tønsnes, Kvalsund og flere steder; i Kalfjord
er simpel torv, ligesaa i Skulsfjord. Der er god torv paa
Sand-vikeidet. Der er fururødder i myrene. Skjæring af torv begyndte
først for 30 aar siden.
Skog. Der er lidt ung furuskog paa Balsnes. Lidt
furuskog har der været paa eidet mellem Haukøbotn og Strømmen.
Der er birkeskog i Ramfjord; flere steder har til husbehov, men
der bruges mest torv. Der sælges ved fra Ramfjorden.
Birkeskog er der ogsaa paa Breivikseidet, og paa det til
herredet hørende faste land nord for Breivikseidet er der paa
flere steder skog paa fjeldene til en høide af 1 000 til 1 200 fod,
ligesom skog findes i Tromsdalen.
Af furu har der tidligere været ikke saa lidet paa Tromsøen
og tildels af ret anseelige dimensjoner efter de gjenstaaende
stubber at dømme; nu findes kun nogle busker nordpaa øen samt
et enligt træ af 3—4 meters høide sydligst paa øen. Største
parten af Tromsøen er bedækket med tæt b i r k e s k o g, hist og her
indsprængt med rogn, or, silje og s ort vie (salix caprea og
nic/ricans) af forholdsvis kraftig vækst. Ingen af de øvrige salices,
selv ikke s. pentandra, overskrider buskdimensjonen; hæg findes
ikke vildtvoksende (derimod i Tromsdalen), asp optræder kun
som buske.
Alt bygningstømmer maa kjøbes, og der kjøbes endel
favneved og kul. Planker, bord, bark og tjære kjøbes. Middelpris
1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 8.00, furu kr. 6.00.
Skogen tilhører indenbygdsboende.
Schnitler skriver i 1743. «En birkeskogdal er imellem Ram
-fjordsbugten, der hvor den vender sig fra nord ad sør; fra denne
bugt strækker dalen, ligesom Ramfjordens første halve del sig i,
n.n.ø. over 1 mil lang og 1!% mil bred, hen til Ulsfjordens søndre
side; denne dal benytter de svenske østlapper sig af, og er derfor
rig paa græs, dog er den ubeboed af bønder, fordi paa søndre
side Ramfjorden er, som om vinteren tilfryser, og gjør veien til
søefiskeriet længere, og paa nordre side fra Ulsfjorden gaar
borrene til dalen saa sterk, at de gjør landingen til, og farten
fra dalen vanskelig.
I fordums tider skal her paa fjeldene have været fuldt af
vilde ren, men den have disse svenske østlapper afskudt og
bort-skræmt ; thi idet de ere saa, mange, saa er ingen plet i fjeldene,
som de jo om sommeren overfare.»
Om et sagbrug ved Bentsjord i Tromsøsundet i 1807 skriver
Leopold von Buch.
«Vi saa med glæde den vakre sag paa Bentsjord, som gaar
her nær husene; thi sage er vigtige i et land, hvor der kun blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
