- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
275

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I.YNGEN HERRED.

28]

m. mod Støvlen, hvorfra fjeldet falder næsten lodret mod
Lyngenfjorden.

Landet mellem Reindalen og Vaggasen er i sin østre del
udfyldt af den omtrent 1 255 m. høie, især mod Lyngenfjorden
steile og golde Vaggastind; men vestover er fjeldene lavere og
har navnlig mod Vaggasen svagere skraaninger, som er de bedste
beiter i dette strøg.

Ved Lyngenfjord er kysten utilgjængelig, naar undtages i
Strupen, Reindalen (samt indre og ytre Gamvik i- Karlsø).
Ren-beiter er der i de tidligere nævnte skar samt paa vestsiden af
halvøen, og de benyttes i stor udstrækning.

Lyngseidet er omtrent 3 km. langt og ikke over 60 m. høit;
det fører fra Lyngenfjord til Kjosen af Ulfsfjord, er fladt og
frugtbart, især ved Lyngenfjord. Skogen er stærkt medtagen.

Om Lyngshalvøen i Lyngen og Karlsø herreder skriver
oberstløitnant Bang:

<Af den saakaldte Lyngshalvø er afsnittet nordenfor
Lyngseidet et alpelandskab i ordets strængeste forstand, med en
uafbrudt række af tinder, hvis vildhed og maleriske former neppe
har noget sidestykke, selv i Tromsø amt.

Paa grund af fjeldenes steilhed og hyppige skred er
vegetationen ringe og ialfald indskrænket til dalen og de lavere strøg
af skraaningerne. Skogen gaar ogsaa her op til 1 000 å 1 200
fod. Yderst mod havet ender halvøen i Lyngstuen, et goldt
fjeld, der især paa nord- og østsiden styrter sig overordentlig
bråt ned.

I nordvest skyder to arme af Ulfsfjorden ind i halvøen,
nemlig Nord- og Sydlenangenfjord, omgivne af omkring 4 000
fod høie alpetoppe, hvoraf maa mærkes den spidse og
utilgjæn-gelige Pipertind, der ligger straks nordenfor det med en isbræ
opfyldte Gamvikskar. I den vestlige del af dette parti ligger det
omtrent 1 mil lange og 1A mil brede Jcegervatn, hvis plads
tyde-ligen fordum har været optagen af en isbræ, da den
landstrimmel, der skiller det fra Ulfsfjord, er dannet af den efterliggende
moræne. De øvrige bredder af Jægervatn er overordentlig steile,
og kun tilgjængelige paa den omtalte moræne, samt paa
sydsiden, hvorfra gangbare skar (renveie) fører ned til Kjosen mellem
den låve, med græs og skog bevoksede Ulfnesaas og den høie
Tytebcertind. Af den steile og utilgjængelige rad af tinder, der
ligger østenfor Jægervatn, maa især mærkes den omtrent 5 000
fod høie Goaccegaissa, og østenfor denne samt skilt fra den ved
en mægtig isbræ, der forgrener sig mod Jægervatn og
Lyngenfjord, en anden række, nemlig Koppangstind og Fastdalstind, mellem
hvilke fører et gangbart skar til Lyngenfjord, samt endelig de
før omtalte 5 000 fod høie Kjostinder, der vender sine steileste og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free