Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.YNGEN HERRED.
28]
Kyst og fjorde. Vestlig i herredet gaar ind Ulfsfjorden
med Sørfjorden, hvis samlede længde, regnet fra Lyngstuen i
Karlsø, er 68 km. Ulfsfjorden er aldeles ren; derimod Andes i
Sør-fjordens midtre del mange holmer og skjær. Indløbet til
Sørfjorden er et smalt sund. Strømmen, hvorigjennem strømsætningen
er saa strid, at det kun med yderste vanskelighed kan passeres
med baad. En lignende, om end ikke fuldt saa stærk strøm er
der tæt ved Sørfjordbotn.
Mod øst sender Ulfsfjorden en arm, Kjosen, der er meget
trang med meget steile sider; Kjostinderne, Tytebærtind,
Fornes-tind, Rødbergtind, Rørnestind og Jertind ligger i høiderne.
Lyngenfjord; der fra Lyngstuen har en længde af 90 km.,
gaar i sine ydre 60 km. næsten nord-syd, hvorimod dens inderste
del, Storfjorden, gaar i sydvestlig retning. Lyngenfjorden er aldeles
ren lige til Aarøholmen ; omkring denne samt i Eidebugten, Pollen og
langs det lavland, der ligger mellem disse, findes endel holmer,
skjær og grunde. Storfjorden er ren.
Fra Lyngenfjord gaar ind to smaa bugter, Eidebugten og Pollen.
Kaafjorden gaar fra Lyngenfjord 23 km. i sydøstlig retning.
Fjorden er ren, men grund i sin inderste del.
Vindforholdene er paa disse fjorde eiendommelige. Medens
der paa Ulfsfjorden blæser en storm, kan der paa Lyngenfjorden
være blikstille og omvendt. Vinden kan paa forskjellige steder
af fjorden falde i modsatte retninger, idet den kastes tilbage fra
de omgivende høie og steile fjelde. Pludselige kastevinde er
almindelige og gjør seiladsen farlig. Navnlig ved søndenvind
ansees Lyngenfjord for amtets farligste farvand. I Kjosen
anretter orkanagtige storme ofte ødelæggelse paa de ved fjorden
og paa Lyngseidet liggende gaarde. Om vinteren er sydlige vinde
og om sommeren nordlige vinde fremherskende. Det fryser om
vinteren indenfor Horsnes.
Havne. Sydlig under fastlandet ved Djupvik i Lyngen er
havn, ligeledes ved Aarøholmen, i Eidebugten, i Pollen og ved
Skibotn. Denne sidste er ubeskyttet mod nordenvind. Først i
bunden af Ulfsjord ved handelsstedet Jøvik er en ordentlig havn.
Man ankrer enten paa 5—6 favne vand lige ud for gaarden, eller
ogsaa i den lille bugt vestenfor samme paa 4 favne vand, meget
nær under land.
Jordsmonnet er mest aur, men ler ligger ofte under.
Der er god jord i Lyngen; dog er den tør og trænger mere regn
end solskin. Der er meget dyrkbar jord og store, dyrkbare
strækninger, saaledes Karnesmyren, Oksevikmyren, Kvalvikmyren. Det er
kun en brøkdel, som er dyrket. Myrer, som tildels er bløde, er
ogsaa undergrund.
19 — Tromsø amt. n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
