- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
292

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

TROMSØ AMT.

Lyngseidet, der er fladt og frugtbart, har nogen, men stærkt
medtaget skog.

Den del af halvøen mellem Lyngenfjord og Sørfjord, som
ligger syd for Lyngseidet, er i det indre et af vilde gabbrotinder
og bræer opfyldt landskab. Lidt birk findes i nogle smaadale,
hvor fjeldene ikke er for steile.

Signaldalen, der gaar op fra Storfjord i Lyngen, er i sin
nedre del frugtbar og havde før prægtig furuskog, men nu er
den ødelagt.

Dette gjælder ogsaa den nordre del af Balsfjordeidet, bunden
af Lyngenfjord. Her maa der have staaet svær furuskog at
dømme efter de store stubber, der var at se der omkring 1870.

Skibotndalen er skogbevokset fra sit udløb lige til grændsen,
der ligger omtrent ved skoggrændsen 440 m. Skogen er tynd i
dalens nederste del. Ogsaa sidedalene er tildels skogbevoksede.
Fra rigsgrændsen til Helligskogen er der kun birk, men nedenfor,
især i midtpartiet, er der ogsaa væksterlig furu.

Indigjennem Lyngenfjorden er der i lavere niveauer som
regel birkeskog, ofte dog glissen.

I Kaafjorden i Lyngen er der lidt skog hist og her paa
fjeldsiderne.

Der kjøbes bygningstømmer.

Middelpris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 10.00

for or » 7.50

Middelpris 1895 pr. tylvt bygningstømmer kr. 16.00 for 5
meter langt 11 cm. top.

Fiskeri. Næsten alle mand reiser til Lofoten og Finmarken.

Inderst i Lyngenfjorden fiskes ofte sild; der er god tilgang
paa kogefisk, helt ind i bunden af fjorden.

Sei fiskes med dragnot.

Uer fiskes lidt udfor Strupen og udover.

Af flyndre og kveite fiskes endel.

Man spiser ikke gjerne flyndre, og den er ikke gjenstand
for særlig fangst.

Samlet udbytte af fiskerierne i Lyngen.

Kr.

1891 ............72 032

1892 ............68 560

1893 ............38 900

1894 ............42 800

1895 ............46 920

1896 ............22 040

1897 ............17 330

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free