Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
TROMSØ AMT.
folk lærer norsk og kan tale det godt, men med kvinderne
eidet gjennemgaaende yderst smaat bevendt i den retning.
Interessen for og forstaaelsen af kommunale og andre offentlige forhold
er yderst ringe, aviser boldes omtrent ikke. Dog er forholdene
i hovedgrænden Pollen—Kjosen meget bedre. Særlig i den ægte
flnnegrænd Pollen har befolkningen arbeidet sig godt frem, her
er ogsaa forstaaelsen af fornuftigt jordbrug i fremgang,
koldtvands-behandling af melken er f. eks. almindelig, skriver distriktslægen.
Finnerne og kvænerne er paa faa undtagelser nær meget
urenlige baade med madlavning og det øvrige husstel.
Sædeligheden er ikke fuldt tilfredsstillende. Kvinderne er daarlig oplært.
Kaafjord er mest finsk, Skibotn er mest kvænsk; de
mandfolk, som ikke reiser paa fiske, forstaar ikke norsk; i Storfjorden
er finner, undtagen i Signaldalen, hvor der er østerdøler. Paa
Lyngseidet er der en blandet befolkning.
I indre Sørfjorden er der finner; i den ydre del fra Karlsø
grændse væsentlig norske.
Indre Sørfjorden havde ikke fast befolkning i forrige
aarhundrede.
Der var før neppe nogen skolegang, og den er daarlig
fremdeles.
Der er gammer i Mandalen ved Ysteby, et par gammer i
Sørfjorden.
Fiskerne udrustes paa borg mod 25 pct. tillæg.
Af den samlede tilstedeværende befolkning i
Lyngen (5 354) var i 1891: 887 kvæner (313 norsktalende) og 2 806
finner (100 norsktalende).
Sprog. Hjælpesproget paa skolerne er finsk, men der tales
en hel del kvænsk.
Børnene lærer intet sprog ordentligt; de bruger alle sprog
om hinanden; det kvænske er altid opblandet med finsk.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er: 940 kr.
Herredets matrikulskyld er 557.64 mark; der er 464
skyldsatte brug. Der er 400 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 1.39
skyldmark.
Lyngen har efter matrikulfortegnelsen 142 gaardsnummere,
hvoraf hører til Lyngen sogn 104, til Sørfjorden sogn 38.
Lyngens imestegaard: Parakjord har en skyld af mark 4.20.
Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de
juni 1882.
Hovedbrugets areal m. v. er (i 1891) opgivet saaledes:
Indmarken er 32 maal, udmarken 42 maal. Skogens
fladeindhold er Vs O mil; dens træsorter er birk, or og selje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
