Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(54
TROMSØ AMT
Langs Jægervatn og Ulfsfjorden er der lavere land, hvis
høieste punkt, Ulfsiiesaasens toii, ligger i skoggrændsen (439 ni.);
det er skogbevokset og tildels myrlændt; langs kysten er det dog
frugtbart og tæt bebygget.
Øst for Ulfsnesaas hæver sig en række vilde tinder,
Garjel-gaissa. Deres nedre del mod Jægervatn er mindre steil og
tildels græs- og skogklædt.
Strupenskaret, der fra bunden af Sørlenangen fører over til
Strupen ved Lyngenfjord, er i sin vestlige del benyttet til renbeite.
Skogvegetationen er udenfor Strupenskaret ringe, derimod er
græsvegetationen rig. Opdyrket og dyrkbart land er der kun
langs Ulfsfjord — dog lidet — og langs nordre og søndre Lenangen.
Stortind længer nord er lavere, men svagtskraanende mod
syd og vest og let tilgjængelig. 1 den øvre del bestaar den af
ur, hvorimod den nedre del er græsklædt. Mod Storelven har
den et par store botner med steile sider.
Mellem Storelven og Reindalen ligger en isoleret, omtrent
940 m. høi top, Reindalstind. Mellem Sørlenangen, Jægervatn og
Ulfsfjord ligger en lav, meget myrlændt halvø; i sydvest ligger
her Selsnesaas 377 m. Saavel aasen som halvøen nordenfor er
bevokset med skog.
Reindalen, der gaar fra Reindal i Lyngen til Sørlenangen, er
rigt bevokset med græs, men saagodtsom uden skog. Nord for
Reindalen ligger Steet.
Vaggasen, der fører fra Lyngenfjorden over til Nord lenangen,
er lav og har i den nordlige del renbeiter.
Storskaara, paa grændsen mod Lyngen, er steil og gold til
alle sider, især mod Lyngenfjorden. Nordenfor dette fjeld hæver
Pipertind (tr. p.) sig til 1232 m. Omkring Pipertind er der vilde
fjeld med bræer, som gaar langt ned igjennem dalene ved Gamvik.
Halvøen ender i det 353 m. høie, mod nord og øst
overordentlig steile forbjerg Lyngstum.
Den paa Reinø liggende del af herredet naar sin
største høide i Reinskartind (tr. p.), 950 m., paa grændsen mod
Tromsøsundet herred.
Reinø er delt ved Nordeiddalen og Reinskardalen.
Den paa Ringvasø liggende del af herredet har i den
sydlige del høie, steile fjelde med takkede tinder og dybe skar.
De høieste toppe her er Soltind, Blaafjeld og Grundfjordaas paa
grændsen mod Helgø.
Karlsø, der har givet herredet navn, er en forholdsvis lav
ø, delt i to dele ved en forsænkning, der tildels er myrlændt.
Den til herredet hørende del af Vannøen, nemlig
den østlige halvdel, er en vild fjeldstrækning med spidse tinder,
dybe, steile skar og mange smaavande og smaabræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
