Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELGØ HERRED.
31.3
Den paa Ribbenesø liggende del af herredet
er ved Botnskaret og Andamssund delt i en vestre, høiere del og
en østre, mindre; paa denne sidste naar Storfjcld (tr. p.) circa
630 m.
I den vestre del ligger en mægtig, steil og takket fjeldryg
mellem Andamssund og havet. De høieste toppe paa denne ryg,
der omslutter en svær sækkedal ved Breivik, er Mælen og Multind.
Øen er næsten snau og har i det hele fattig vegetation.
Paa Andamø ligger fjeldryggen Andammen.
De n til herredet hørende del af Ringvasø
deles ved S kogs f j ord vatn.
Vest for Skogsfjordvatn naar landet sin største høide i Nonstind
(tr. p.) eller Snefjeld 921 m., der benyttes som landkjending for
de fartøier, der skal ind Kvalsund; længer syd, paa grændsen
mod Tromsøsundet herred, ligger Skule/amtinderne. Landet øst
for Skogsfjordvatn har mange fjeldvande og smaa dalfører.
Her ligger op for Daafjord Daafjordtind, og længer øst paa
grændsen af Karlsø Blaafjeld og Grundaasfjeld (tr. p.)
Nordvestlig for Daafjordtind ligger Kjølen paa vestsiden af
Daafjord.
Nordkvalø er høi med flere toppe; her ligger Alangen,
Teisttinden, Finsula, Skarkjær ringen og Bosmaalen; de to første naar
antagelig 630 meter; de øvrige er neppe høiere end 470 meter.
De to skar, Nordskar eller Indreskar og Sørskår, fører tvert
over øen.
Grøtø, Hersø og Maasvær er ret betydelige øer mellem
Kvalø og Ribbenesø. Grøtø er 16.3 km.2, Hersø 7.7 km.2 og
den største ø ved Maasvær 4.0 km.2 Foruden de ovenfor nævnte
øer er det kun Daavø 3.1 km.2, som er større end 1 km.2
Helgøen naar sin største høide i Inderbyklub, sydligt paa øen.
Den paa Vannø liggende del af herredet er den
vestlige del af Yannøen. Den naar sydlig i Vantind sin største
høide paa grændsen af Karlsø.
Den nordvestlige, lavere halvdel af Vannø er ved det neppe
30 ni. høie Vannereid delt i 2 dele, hvoraf den sydlige optages
af det 190 m. høie fjeld Hvalen og den nordlige af Dalefjeldene,
hvoriblandt Bjørnen (440 m.) er det høieste.
Evig is og sne er der paa Ringvastind, 0.1 km.2
Geologi. Gneis og granit er de raadende bergarter i
Helgø herred; de er saaledes eneraadende paa Ribbenesø, Grøtø,
Hersø, Kvalø og Helgø. Den paa Ringvasø liggende del af
herredet bestaar omkring Skogsfjordvatn og østover til Daafjord af
lagdelte bergarter, der henføres til Balsfjordgruppen. Paa Vannø
optræder ogsaa skiferbergarter ved siden af gneisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
