- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
322

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

TROMSØ AMT.

varre. I den nordligste del løber ud mod nordøst en længere
halvø mellem Maursund og Reisenfjord, hvilken halvø ender i

Maurnes.

Landet øst for R e i s e n f j o r d e n deles ved Strømfj orden
og Oksfjord med Oksfjordvatn og Storskogdalen i 3 dele.

Vest for Strømfjorden naar landet sin største høide i
RæsSevarre paa grændsen af Nordreisen.

Landet mellem Strømfjorden og Oksfjordvatn og
Storskogdalen er høit med mange toppe. Her følger fra nord
mod syd: VuoSvarre (tr. p.), Skarfjeld, Boatkavarre, Cudnogaissa,
Fattavarre, Sagjegaisså, Doaresgaissa, Gorrogaissa og sj^dligst paa
grændsen mod Nordreisen Balgesoaivve, Favresvarre; øst for dette
ligger Vaddesgaisak og saa længer syd Riepmgaissa og Oapes, (oapes
«veiviser»), grændsefjeld mod Nordreisen, Kvænangen og Skjervø.

Storskogdalen gaar i nordlig retning ned mod Oksfjordvatn;
i den nederste del om Oksfjordvatn er der nogle gaarde.

Landet øst for Oksfjordvatn og Storskogdalen er
høiest i den nordlige del. Her ligger Kvcenangstinderne, hvorover
grændsen mod Kvænangen gaar, og længer syd Trolddalstind (tr. p.)
og Storbugttind (tr. p.), grændsefjeld mod Kvænangen.

Øst for Storskogelven ligger Skartasvarre og Rapesvarre, der
stiger steilt op fra dalen, og østligere Rapesskaidde.

Sydligere paa grændsen mod Kvænangen ligger Gaicca,
Åime-varre og Cærbmakgaissa.

Øerne. Arnø, den nordligste i herredet, deles ved
Akkarfjorddalen, Langfjorddalen og Tyvdalen i 4 dele; den sydlige del af øen
har vilde, steile fjelde, hvis høieste toppe Rækviktind (tr. p.),
Trold-baaden, Kirkenestind og Svarttind antagelig hæver sig til omkring
1090 m.

Her er fremdeles disse 3 toppe: Afløsningen (tr. p.)
aller-nordligst, Høgtind, i øens midtre del, Lovtavarre, ret op for
Løk-sund, og Grundfjordtind, sydøstligst paa øen.

Øens nordlige del danner et fra vest forholdsvis svagt
opstigende plateau, der mod øst falder overordentlig steilt ned i
havet. Øen er kun sparsomt bevokset med græs og skog.

Adskilt fra denne ø ved det smale Løksund ligger Løkøen.
Den er kun beboelig ved kysten.

Nordlig paa Skjervø, der har givet herredet navn, ligger
Trold,tind.

Kaagen har vilde, utilgjængelige alper, af hvilke nordre
Kaag-tind (tr. p.) hæver sig til 1 208 m. Paa dette fjelds østside er
en vild isbræ.

For mark og bebygning levnes kun langs kysten lidt plads.
Det ved et lavt eid med øen forbundne Taskebynes har blidere
former og er rigere paa græs og beboeligt land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free