- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
336

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

TROMSØ AMT.

Fra Girjegaissa ind mod grændsen bliver den tilrundede form
hos fjeldene atter fremherskende. Disse hæver sig her fra et
temmelig høitliggende plateau (omkring 800 m.) til forholdsvis
ringe høide, hvorved dette strøg faar udseende af et vidstrakt
plateau. Fjeldene udmærker sig ved sin goldhed; det hele er
blot en øde stenmark, medens man overalt, hvor fjeldene har
alpeformen, træffer frodig vegetation paa skraaningerne.
Reisen-dalen og havstranden er de eneste beboede egne; jordbunden
bestaar af sand og ler, ofte afbrudt af myr.

I midten af det heromhandlede plateau hæver sig en
mægtig høide, der som en kolossal kuppel af 1 254 m. høide
dominerer alt omliggende terræn; denne top er Bceccegælhaldde paa
grændsen af Kvænangen.

Stiger man fra Reisenfossen opover dalens nordøstre side, vil
man i en høide af noget over 400 m. naa op paa fjeldet. Her
sees en vidstrakt fjeldslette, der paa enkelte steder stiger op til
omtrent 550 m. Fra disse rygge paa den egentlige høislette bar
man en vid udsigt over et milevidt bølgeformet sletteland, hvis
midlere høide kan sættes til 400 m., medens aaser og aasrygge
hæver sig 100 m. høiere. Indover landet mod øst og nordøst
sees ikke høiere fjeld; men i bløde linjer ligger den ene blaanende
aasryg efter den anden.

Udover langs Reisen stiger høisletten langsomt, og mellem
Kvænangen og Reisen hæver sig da det førnævnte
Bæccegæl-haldde eller store Haldde.

Længer ude blir landet høiere og høiere og vildere og vildere.

Evig is og sne forekommer fornemmelig paa grændsen mod
Skjervø, saaledes paa Roggelgaisak 20.1 km.2 Arealet af evig is
og sne er angivet under Skjervø herreds beskrivelse for begge
herreder tilsammen.

Geologi. Den allerstørste del af Nordreisen herred er
bygget af lagdelte bergarter, der i den nordlige del er henførte
til Tromsø glimmerskifergruppe, medens den midtre del er
henført til Balsfjordgruppen. I den sydøstlige del af herredet paa
grændsen mod Finland og Finmarken har granit adskillig
udbredelse. Derhos forekommer gabbro i Raisduoddarhaldde og i
Bceccegælhaldde. Ler og sand har stor udbredelse i Reisendalen.

Ved det nedre løb af den anselige Reisenelv er udbredt
alluviale dannelser, og store flader af terrasseland strækker sig
paa begge sider af elven; ogsaa ved Samuelelvens udløb i
Reisen-elven er der store sandmæler. Store myrstrækninger ligger
omkring Reisenvatn.

Vasdrag. Reisenelven er næst Maalselven amtets betydeligste
vasdrag; elven har sine kilder fra en række af vande inde i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free