- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
338

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

TROMSØ AMT.

Indsjø er. Reisenvatn er herredets største indsjø, 10.1 km.2
stort; det er rigt paa fisk, ørret, rør og sik. Der fiskes meget
af finner fra Kautokeino. I Reisenelvens dalføre er en
mangfoldighed af smaavande, der sender smaaelve ned i vasdraget, og
de siges ligeledes alle at skulle være mere eller mindre fiskerige.

Over 1 km.2 i størrelse naar Saittejavrre 1.3 km.2 og Gara
javrre 2.3 km.2. Arealet paa en del mindre indsjøer i Nordreisen
er anført i beskrivelsen af Skjervø. Samlet areal af indsjøer i
Nordreisen er 26.30 km.2

Gjedde forekommer i Kirkestillevatn.

Abbor er der i Abborvatn (Haukijavrre).

Kyst og fjorde. Reisenfjorden gaar 12 km. ind i
Nordreisen herred i dettes nordlige del. Den har paa vestsiden en
sidefjord, Ravelseidbotn; de inderste dele heder Sørkjosen og
Nord-kjosen, og her er udgrundt temmelig langt ud for Reisenelvens
munding. Paa fjordens vestside ligger en vik, Sokkelviken, og
paa østsiden Storeviken.

Jordbunden er i selve Reisendalen sand og aur,
undtagen paa gaardene Andsjøen, hvor der er ler, og Samueldalen og
Strømfjordeidet, hvor der er myr. Paa terrasselandet er der
temmelig skrind jord. Ler synes at ligge under sanden med betydelig
mægtighed, Sclcl cLu det har hændt, at der er gaaet lerfald.

Paa Snemyr, Andsjøen og Annabakelven dyrkes byg til husbrug,
ligesaa paa Kraalenes; gaardene oppe i dalen dyrker ikke korn,
fordi de ikke er sikre for frost.

Alle gaarde avler poteter, men paa de fleste ikke
tilstrækkeligt til behovet, saa der indføres poteter; grunden hertil er
delvis frostlændthed. De gaarde, der dyrker mest poteter, er
Snemyr, Andsjøen, Lunde, Baatnes. Paa den øverste gaard Sappeii
sættes poteter, men de giver lidet udbytte; dette gjælder enkelte
aar ogsaa de nærmest nedenfor liggende gaarde.

Der er stor rigdom paa b r i n g e b æ r og ribs.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager.....0.1 km.2

Eng......3.1 km.2

Ager og eng.......... 3.2 km.2

Skog............ 220.0 »

Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne 2661.4 »

2884.6 km.2

Gjennemsnitlig avl pr. maal var i femaaret 1891—85.

Poteter........ 24.00 hl.

Hø......... 300 kg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free