Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resten af den faste fjeldgrund i amtet indtages af
grundfjeldet, der paa strækningen mellem Hurdalsvand, Mjøsen,
Vormen, Glommen og Øieren for en væsentlig del er dækket af sand
og ler, dannende den saakaldte Romeriksslette.
I. Grundfjeldet.
Grundfjeldet (o: de ældste kjendte dele af jordskorpen) bestaar
for størstedelen af saakaldte krystallinske skifere (som gneis,
glimmerskifer, hornblendeskifer o. s. v.); desuden optræder
mangesteds ogsaa i grundfjeldet masseformige eruptivbergarter (som
granit, gammel granit, gneisgranit og visse gabbrobergarter).
Alle disse bergarter er i almindelighed haarde og noget skifrige;
de forvitrer vanskelig og giver derfor oftest tarveligt jordsmon for
planteveksten. En stor del af grundfjeldsterrainet der, hvor det
ikke er dækket af sand og ler, er kun skikket som skogbund.
Inden dette grundfjeld er den mest udbredte bergart en graa,
glimmerrig gneis (graa gneis, eks. Kongsveien, Ekeberg), meget
ofte granatførende (granatgneis), med overgang til
granat-glimmerskifer[1] (eks. Sarabraaten). Af andre bergarter i
grundfjeldet kan nævnes: glimmerskifer (paa Nesoddens spids) videre
sort hornblendeskifer og granathornblendeskifer (f. eks.
lige ved Nordstrands jernbanestation) sammen hermed ogsaa ofte
mørke masser af tæt, grønsort hornblendesten (amfibolit).
rieresteds optræder ogsaa temmelig store telter af stribet til
skifrig granit (gneisgranit), spredt næsten over hele
grundfjeldet inden amtet; se herom de geologiske rektangelkarter.
Desuden findes paa adskillige steder en seig, mørk og
forholdsvis tung. masseformet bergart, saakaldet gabbro; denne
danner i regelen smaa kolleformige fjeld (gabbrokupper, ofte ledsaget
af nikkelertser). Som eksempel kan nævnes Høgaasen,
Barlind-aasen og Ramstadslottet vest for Øierens nordende, Lisæterkollen
lidt længere mod sydvest, videre Rødnibben, øst for Minne
jernbanestation. Disse kupper hæver sig over det omliggende
grund-fjeldsterrain, flere af dem til over 400 meter over havet.
Grundfjeldet danner (se kartskissen) den faste fjeldbund i
amtet øst for en linje fra sydenden af Mjøsen (Byrud ved Minne)
til sydenden af Hurdalsvandet, herfra til trakten øst for Hakedalens
og Nittedalens kirker, videre til Grorud, Ekeberg, Nesodden og ud
Kristianiafjorden; øerne i Bundefjorden og Kristianiafjordens indre
del bestaar dog af silurformationen. — Grundfjeldet bygger
saaledes fjeldgrunden i prestegjældene Vestby, Kraakstad, Aas, Frogn,
Nesodden, Skedsmo, Sørum, Fet, Enebak, Urskog, Høland, Nes,
Ullensaker og Gjerdrum; videre dele af Aker (Ekebergshøiden),
Nittedal, Nannestad og Eidsvold. Saaledes udgjøres omtrent de tre
[1] Granaten danner i disse bergarter røde tyter af en nøds til en valnøds
størrelse, som stikker frem paa forvitret overflade; den er altid saa
opblandet med andre mineraler, at den er værdiløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0026.html
