- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
29

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

29

paapege, at udgravningen af fjordene i hvert fald maa være skeet
langs ælrde forhaandenværende dalfører, som er uddybede og
derved har faaet anden overfladeform ved bræernes arbeide. Medens
tversnittet af de almindelige, af vand udgravede dale er som en
flad V, er tversnittet af vore fjorde som en bred U.

En af de faa fjorde, hvis dannelseshistorie er nøiere undersøgt,
er Kristianiafjorden. Det viser sig, at hele det landstykke, inden
hvilket Kristianiafjorden er beliggende, saaledes som gjengivet ved
hosstaaende kartskitse, er opskaaret af en række for det meste
nord—syd gaaende store spalter i jordskorpen, langs hvilke
betydelige indsynkninger af større eller mindre landstykker, engang har
fundet sted, samtidig med oppresningen af de ovenfor nævnte
eruptivmasser. Ved disse indsynkninger langs spalterne bevægedes
de enkelte dele af lagbygningen i forhold til hinanden
(„forkastninger"). En saadan forkastningslinje strækker sig saaledes langs
vestsiden af den indre del af selve Kristianiafjorden, langs de
bratte vægge ved Slemmestad og Nærsnæs og ligeledes langs
østsiden af fjorden, langs Nesodlandets bratte styrtning.
Mellemstykket, hvor fjorden nu findes, er en indsunken landstrimmel. der
oprindelig maa have dannet en rende med høie vægge paa bogge
sider. Selve indsynkningens høide („spranghøiden") er her mindst
320 meter.

Paa denne indsunkne landstrimmel laa saaledes, efter
forkastningen, porfyrdækkerne og de derunder liggende forsteningsførende
formationer flere hundrede meter lavere end paa siderne, mod
øst og vest.

Det viser sig nu, at i de opragende partier paa begge sider
af indsynkningen er de løsere forsteningsførende formationer, samt
porfyrdækkerne over dem næsten overalt fuldstændig forsvundne
paa grund af erosionen. Kun i bunden af renden er de delvis
bevarede, antagelig fordi denne under lange tidsrum har ligget
under vand. Ved hævning paa det tørre maa sanden i sin tid have
dannet en dalbund.

Denne dalbund har da under istiden afgivet et gletscherleie,
hvis bund ved gletscherens eget arbeide, saaledes som vi nærmere
ovenfor omtalte for Grønlandsfjordenes vedkommende, blev dybere
og dybere udgravet; og denne udgravning gik her forholdsvis let,
fordi rendens bund bestod af de forholdsvis bløde siluriske skifere
og kalkstene.

Det viser sig saaledes, at selve anlægget til fjorden, og navnlig
dens begrænsning mod begge sider, har været givet og bestemt
ved de oprindelige store forkastninger; men det nuværende fjordleie
er i dets nuværende skik udgravet ved arbeide af istidens gletschere.

Aldeles paa samme maade, som den indre del af
Kristianiafjorden er ogsaa Bundefjorden dannet, idet der ogsaa her langs
selve Ekebergranden gaar en stor forkastningslinje. der kan stu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free