Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
31
end nu, nemlig som nævnt i det sydøstlige Norge omtrent 200 m.
lavere. Senere har forholdet mellem landets og havets niveau
forforandret sig, antagelig derved, at landet er hævet. Til forskjellige
tider under denne hævning har de masser af grus og slam, som
bræelvene under isens afsmeltning førte med sig, afsat sig i
hav-linjen eller straks under samme som gamle „ører" (terrasser),
der ved landets fortsatte stigning er bragt op paa det tørre og
derfor ofte danner sletter eller moer, i forskjellig høide op gjennem
dalene. Udenfor ørerne afsattes det fineste slam som ler (det
ældste ler, saakaldet „mergeller" med skalrester af sødyr, som
nu kun lever i Ishavets kolde vand, f. eks. ved Spitsbergen; og
det yngre ler, saakaldet „muslingler" med skaller af sødyr, som
nu lever ved vore kyster).
Af saadanne udprægede terrasser inden amtet merkes
Grefsen-terrassen (200 m. o. h.), de store terrasser foran Mjøsens og
Hur-dalsjøens sydende, en stor del af den Romerikeske slettes ler- og
sandtrakter er saadanne gammel bundfældning foran terrasserne.
Her har man ogsaa havt talrige senere udskjæringer.
Mjøsen, som nu ved disse store ler- og sandmasser er afspærret
fra Kristianiafjorden, og hvor fjeldgrunden nu er hævet omkring
200 m., dannede ved afslutningen af istiden en fortsættelse af
Kristianiafjorden, og havet strakte sig den gang et stykke op i
Gudbrandsdalen, og til Elverum i Østerdalen. At der den gang
var saltvand i Mjøsen, fremgaar ogsaa deraf, at der endnu lever
efterkommere af saltvandsdyr, nemlig flere slags krebsdyr i Mjøsen.
At disse har kunnet holde sig her, kan kun bero paa, at vandet
langsomt gik over fra salt til brakt og senere til ferskt.
I forbindelse med istiden kan ogsaa nævnes jættegryder
(udenfor nuværende elveleier og strandlinier). En stor samling af
jættegryder fandtes tidligere ved Kongshavn (nu bortminerede ved
anlægget af Smaalnesbanen), og ved Bækkelaget findes endnu flere
jættegryder, hvoraf en er 10.5 m. fra randen til bunden. Ved
undersøgelsen af disse bevistes, at de var dannet i istiden, antagelig
derved, at elve eller bække fra indlandsisens overflade styrtede
gjennem sprækker ned til den underliggende fjeldgrund og her ved
sit høie fossefald, idet sten og grus hvirvledes rundt i det lukkede
rør, har udhulet eller uddreiet dem. Saadanne jættegryder findes
paa mange steder.
Skuringsstriberne gaar i den største del af amtet i
retning omkring nord—syd, angivende bevægelse af isen fra nord
mod syd.
Akershus amt er i det hele og store ikke rigt paa torvmyrer.
Nær Kristiania findes i Aker Stubberudmyren; lige ved Aas
landbrugsskole den store Aasmyr; store myrer ved Lillestrømmen.
Torvmyrerne inden kartbladet Nannestad (Ullensaker, Nes,
Eidsvold, Nannestad, Skedsmo, Sørum, Gjerdrum, Nittedal ogHakedal)
er beskrevne i et arbeide af Stangeland (se under literatur).
Det dyrkede jordsmon inden amtet udgjøres for største-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
