Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
33
1758 til 1789 med et udbytte af 3223 rdl. (til 1782);
omkostningerne var samtidig over 45 000 rdl.; senere blev det drevet af
Bernt Anker, der skal have tabt mindst 100 000 rdl. ved verkets
indretning og drift.
C. Adskillige steder i grundfjeldet har man skjærpet paa
forskjellige ertser; saaledes Sitskogens jernmalmgruber; Sødals
jerngrube mellem Gjersøen og Bundefjorden; desuden et par smaa
kobbermalmskjærp og kanske nogle nikkelskjærp.
Akershus amt er i det hele meget fattigt paa ertser, og der
har her aldrig været paavist nogen malmforekomst af større betydning.
Af sjeldne mineraler inden amtet kan nævnes vakker,
tildels edel smaragd, i grovkornig granitgang 1 km. nord for Byrud
ved Minne, kun et par m. over Mj øsens almindelige vandstand.
Man forsøgte her en liden drift i slutningen af 1870-aarene; men
med tab.
VI. Nyttige bergarter.
Paa hele strækningen mellem Grorud og Sognsvandet, særlig
i foden af Ravnekollen ved Grorud og ved Kaibakken, tidligere
ogsaa i Aarvoldsaasen, findes der en masse større og mindre
stenbrud, paa den her optrædende lysrøde kvartssyenit (granit),
væsentlig til grundmursten, trappesten og bygningssten i Kristiania, for
en mindre del ogsaa til finere brug (gravmonumenter, søiler o. s. v.
Stenen falder meget billig at bryde og er af behagelig farve, men
den er noget porøs og ikke af nogen særlig udmerket kvalitet.
Om kalkstene er ovenfor talt.
En del af de ovenfor omtalte saltvandslerlag egner sig udmerket
godt til fabrikation af teglsten; navnlig findes en mængde
teglverk anlagt i Aker, inde i Kristiania by, fremdeles ved Sandviken,
Lillestrømmen og Øieren samt i Eidsvold.
Geologiske karter. Over den største del af amtet er udkommet
geologiske rektangelkarter (kartbladene Moss, Eidsberg; Kristiania, Fet; Hønefos,
Nannestad; Eidsvold), i maalestok 1 : 100000.
Videre henvises til Brøggeis geol. kart over øerne i Kristianiafj orden,
1 : 10 000; Kjerulfs kart over Bygdø, 1 : 25 000; Kjerulfs kart i »Veiviseren»,
1 : 100 000; og Keilhaus kart over Kristianiafeltet 1 : 250 000; Kjerulf og Dahlls
kart over de tre sydligste stifter, 1 : 400000 (1865) og Kjerulfs oversigtskart
over det sydlige Norge, 1 : 1000000 (1878).
Geologisk literatur. Særlig om Kristianiafeltet (afsnit II og III),
underordnet om grundfjeldet (I).
L. v. Buch. Heise durch Norwegen und Lappland (i 1806—07). Berlin
1810 (med det første forsøg til geol. kart over Kristianiadalen).
I. F. L. Hausmann. Heise durch Skandinavien in den Jahren 1806—
1807. Gøttingen. Bind 2, 1812.
C. F. Naumann. Beyträge zur Kenntniss Norwegens (samlet ved
reiser 1821 og 1822). Leipzig 1824.
B. M. Keilhau. »Darstellung der Uebergangsformation Norwegen«,
Leipzig 1826 og >Christiania Uebergangsterritos« i >Gæa norvegica«. (1838—
41 og 1850, h. III).
Akershus amt. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
