Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV. 39
hunaks og langt braadspidsede dækskjæl; et par smaa sivarter, den tyk- og
smalbladede Triglochin maritimum; af tofrøbladede Salicornia herbacea, en
plante af et meget eiendommeligt udseende, ledet, bladløs, kjødfuld, ofte
rødlig, som vokser paa lerede under høivand oversvømmede steder; de
nærbesleg-tede Chenopodina maritimo, og flere arter af Atriplex, ogsaa saftfulde,
tyk-bladede planter, tildels hyppige blandt opskyllet tang, Éumex maritimus
(sjelden), Plantago maritima med tykke, smale blade, Statice bahusiensis, sjelden,
f. eks. paa Brøndøen, med tykke blade og vakre, blaa blomster i ensidige aks;
den almindelige strandaster, en tyk og saftfuld plante med en rig flor af
blaa-straalede blomsterkurve; Gentiana uliginosa, sjelden, f. eks. paa Langaaren
udenfor Sandviken, og de to til samme naturlige familie hørende
Erythræa-arter, E. littoralis og E. pulchella, begge med smukt røde blomsterstjerner
smykkende strandengene med sin blomsterflor under høisommeren, den
rød-blomstrede Odontites littoralis, Cochlearia officinalis med hvide korsblomster
og saftige blade af en behagelig karselignende smag (skal være et godt
middel mod skjørbug, slegten er hyppig i de arktiske egne), Lepigonum caninum,
en liden kjødfuld plante med rødlige blomster, Sagina strida (sjelden),
Stellaria crassifolia, tykbladet, blandt opskyllet tang, og endelig Trifolium
fragiferum, en sjelden kløverart (f. eks. paa Hovedøen og ved Bestumkilen),
hvis frugt med hensyn til formen minder noget om jordbær.
Foruden de her nævnte findes ogsaa paa strandkanterne en
hel mængde andre, som er mindre udelukkende bundne til
stranden og som vi nødes til at forbigaa. Blandt dem er der flere, som
udenfor stranden optræder som ugræs, f. eks. kvæken (Triticum
repens), hestesyre (Rumex crispus), fuglegræs (Stellaria media), dylle
(Sonchus arvensis), klengegræs (Galium Aparine), agertidsel (Girsium
urvense) o. fl.
-Læseren vil have bemerket, at en hel del af de ovenfor nævnte
planter udmerker sig ved sin kjødfuldhed og saftrigdom. Af flere,
ellers ikke kjødfulde planter, findes der paa stranden kjødfulde
afarter, saaledes af den almindelige prestekrave (Matricaria inodora),
af fuglegræsset, af hanekam (Lotus corniculatus) o. a.
Strandplanterne har ofte paa grund af voksovertræk en blaagrøn farve,
deres blade er oftest smale; idet hele taget minder strandplanterne
i flere henseender om de planter, som vokser i tørre steppeegne.
Om aarsagen til dette merkelige forhold er plantefysiologerne endnu
ikke kommet til enighed.
Vi forlader nu stranden og vil først betragte vegetationen
paa silurformationen i de laveste egne. Intetsteds ellers i
Norge finder man en saa artrig og afvekslende flora som paa de
lavtliggende af siluriske skifere og kalkstene dannede øer og
halvøer ved Kristiania fra søen og op til omtrent 50 meter over denne.
De rigeste steder er øerne ved Sandviken, især Nesøen, Brøndøen
og Ostøen, endvidere Hovedøen, Malmøen og Ulvøen. Paa disse
øer, men ogsaa andensteds i de laveste egne paa silurformationen
i Asker, Bærum og Vestre Aker, optræder et af de sidst
indvandrede elementer i Norges flora, det subboreale, rigere udpræget end
noget andet sted i landet. Mest eiendommelig finder vi denne
flora paa saadanne tørre og varme skalberge og kalkberge, hvor
jordsmonet er for grundt til, at skogen har kunnet faa indpas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
