Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
73
Aasa Blakk, ved hvis medvirkning han fik Gudolf til at laane øre
til fredsunderhandlingerne.
I det følgende aar fandt der en deling af riget sted mellem
kongen og Skule jarl, hvorved den sidste fik det nordenfjeldske
som lehn, medens Viken, hvor jarlen tidligere havde havt sit
tilhold, nu sammen med den øvrige del af landet kom under kongens
umiddelbare styre.
Da Skule jarl havde forladt Viken, var det ogsaa forbi med
freden med ribbungerne. Sigurd Ribbung tog sin tilflugt til
Vermeland, og der kom en stor mængde folk til ham. Blandt andet
indfandt der sig fra Raumarike flere høvdinger, nemlig Harald af
Lauftyn, Alf og Gjardar Styrssønner og Aamunde paa Folavold med
mandsterke afdelinger. Med den hær, han saaledes havde samlet,
gjorde han indfald i Raumarike. Sysselmanden Olaf Mook var
netop i bryllup paa gaarden Løren i Sørum, da huset blev
omringet af ribbungerne. De tilbød Olaf grid, men ingen af de andre.
Olaf vilde dog ingen grid modtage, uden at den ogsaa udstraktes
til hans mænd. Dette gik ribbungerne ind paa; men da Olaf kom
ud, greb de ham og holdt ham, og nu maatte han se paa, at hans
mænd blev dræbte en for en, efter hvert som de kom ud. Deres
antal var 60, hvoraf 20 kongelige hirdmænd. Olaf maatte aflægge
ed paa, at han aldrig vilde være ribbungerne imod. Da den var
ham aftvungen, ansaa han sig dog ikke bunden ved den; men
samlede, saasnart han var undsluppen, folk og dræbte dem af
ribbungerne, som han kunde faa fat paa. Ribbungerne havde imidlertid
frænder og venner i hvert hus i Raumarike, og de fik derfor snart
nys om, hvor han var at finde, overrumplede ham paany og dræbte
ham og de fleste af hans nye trop.
Ribbungerne havde havt meget tilhold og støtte i Vermeland,
og kong Haakon besluttede i den anledning at tugte
vermelæn-dingerne. Den 20de januar 1225 drog han med sin hær fra Oslo
og naaede om aftenen til Gjoleid eller den nuværende Skedsmo
prestegaard, hvor kongen overnattede hos Gunnar paa Berg. Den
næste dag naaede hæren til Udjenes ved Glommen, hvor han
overnattede hos Kolbein paa Fyri. Derfra drog den over Nes til Straum
i Odalen, hvor kongen tilbragte natten, medens mandskabet,
ligesom før, var fordelt i bygden. Herfra drog kongen over Vinger
og Eidsskogen til Vermeland. Kongens hær talte 2400 mand, hvoraf
850 ryttere. Fodfolket befordredes i slæder. I Vermeland blev
bygderne brændt, hvor indbyggerne havde rømt eller lagde kongen
hindringer i veien for hans fremtrængen; der, hvor de kom og
bad om fred, blev gaardene derimod skaanede.
Et par uheld rammede hæren paa toget. Kongen havde
saaledes taget en hel del vin med; men paa grund af kulden frøs
mesteparten af denne. Man drak derfor hvad der var flydende af
den og kastede saa ankerne ud paa gaarden. Disse fik
tros-knegterne fat i og smeltede enten isstykkerne og drak vinen eller
tyggede dem og spiste dem, som de var. Følgen var, at de blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
