Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80’
AKERSHUS AMT.
Da kong Haakon Magnussøn i 1371 opbød leding for at
understøtte en svensk oprørshær, der vilde afsætte kong Albrecht og
gjenindsætte Haakons fader, Magnus, der sad i fængsel i
Stockholm, negtede bønderne paa Raumarike og Oslo tilligemed bønderne
paa Ringerike og Hadeland at møde. De blev derfor ilagt høie
bøder. Dette synes at have hjulpet: thi senere paa aaret kom
toget virkelig istand; kong Haakon rykkede mod Stockholm, hvor
der blev leveret en del træfninger, og kong Magnus fik sin frihed
og indtægterne. af en del svenske landskaber, dog uden nogen
regjeringsmyndighed, mod at Haakon paatog sig at betale en
betydelig sum i løsepenge.
Blandt de mænd, der paa raadsmødet i Oslo i 1388 valgte
Margrete af Danmark til regjerende dronning i Norge, nævnes flere
herrer, der havde hjemme paa Raumarike og i Oslo syssel, saaledes
Haakon Stumpe, Jon Martinssøn og den hidtilværende foged paa
Akershus, Benedikt Nikolassøn, foruden Jon Hafthorssøns sønner Ulf
Jonssøn og Haakon Jonssøn og svigersønnen Ulf Holmgeirssøn.
Den ovennævnte Jon Martinssøn var ogsaa blandt de nordmænd,
der i 1397 var tilstede ved mødet i Kalmar, hvor den saakaldte
Kalmarunion blev stiftet.
I Ogmund Bolts opstand 1436 deltog ogsaa bønder fra Oslo
syssel og Raumarike. Opstanden var rettet mod Erik af Pomern,
og deltagerne bestod af bønder og en del mindre betydelige
adelsmænd. Opstanden havde fremgang, flere fogder blev fordrevne og
rigsraadet maatte gaa ind paa, at ingen udlændinger skulde
ansættes som embedsmænd i Norge, hvorimod Ogmund og bønderne paa
sin side lovede kong Erik lydighed. Blandt de bønder, der var
med paa at vedtage overenskomsten, nævnes blandt andre en fra
Nes i Romerike og en fra Oslo herred.
Forliget blev imidlertid ikke overholdt, og der opstod paany
opstand under anførsel af en adelsmand Halvard Graatop fra
Telemarken. Samtidig gjorde ogsaa indvaanerne i Ullensaker, Bærum
og Aker opstand under anførsel af en af Ogmunds underanførere,
Gudmund Helgessøn fra Holte paa Ullensaker. Opstanden synes
dog ved denne leilighed at have havt en mindre farlig karakter end
forrige gang og blev snart dæmpet.
I 1449, da Kristian den 1ste var valgt til Norges konge,
lykkedes det rigsforstanderen Erik Sæmundsøn at bevæge bønderne
paa Raumarike og Oplandene til at opgive kong Kristian og i hans
sted vælge den svenske konge Karl Knutssøn til konge, efterat
han nogen tid i forveien var bleven kronet i Nidaros. Kampen
om herredømmet endte med kong Kristians seir.
I 1497, da Knut Aivssøn, der paa mødrene side var af norsk
æt, men paa fædrene af den svenske æt „tre roser", var høvedsmand
paa Akershus, fandt der en opstand sted i Akershus lehn.
Foranledningen var den forbitrelse, som herskede mod en af hr. Knuts
fogder, Lasse Skjold paa Romerike. Denne havde gjort sig skyldig
i mange overgreb og voldshandlinger, og følgerne udeblev ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
