Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
83
stilling, men fandt denne saa sterk, at kan ikke vovede at angribe.
Han drog derfor til Skedsmo, hvor han slog leir paa gaardene
Stalsberg, Nordby, Rolsru, Røikaas og Kjenn. Herfra
rekognoscerede han nordmændenes stilling paa Gjelleraasen, der forsvaredes
af 3000 mand soldater og bønder, der dels var fra Vinger, dels
fra Basmo og Høland. Han fandt ogsaa denne stilling for sterk
til at vove et angreb og trak sig derfor over Enebak og Spydeberg
ned til Hølen, hvor han stødte sammen med general Mørner, der
var kommet over Fredriksstad.
Den 20de marts drog Karl fra Hølen forbi Aas kirke mod
Akershus; men da han fik vide, at nordmændene længere fremme
havde spærret veien ved forhugninger, gik han ned paa den islagte
Bundefjord for ad denne kant at naa Kristiania. Idet han kom
længere ud paa fjorden, blev han imidlertid beskudt af kanonerne
paa Akershus. Han trak sig derfor noget tilbage og lod sine
tropper marschere frem i ly af Blegøen og Hovedøen. Herfra lod han
tropperne i ganske smaa afdelinger og tildels mand for mand med
flere skridts mellemrum gaa over til Ladegaardsøen (Bygdø). Fra
dette sted lykkedes det ham den næste morgen at rykke ind i
Kristiania.
Umiddelbart efter sit indtog i byen sendte kong Karl 600
mand under obersterne Løwenstjerna og Bjelke til Ravnsborg i
Asker. Her flk de vide, at et norsk korps stod ved Gjællebæk.
Svenskerne forsøgte et angreb; men angrebet mislykkedes, og de
maatte trække sig tilbage til Ravnsborg. Under de streiftog, som
svenskerne i den følgende tid gjorde for at inddrive fødemidler og
furage, led de hyppig alvorlig skade af bønderne, som lagde sig i
baghold, gjorde væbnet modstand og endog flk leilighed til at sende
sine kugler efter Karl den 12te selv.
Kongen havde ventet forsterkninger, men disse udeblev, idet
general Aschenberg, som havde faaet befaling til at bringe dem,
lod sig skræmme til at drage hjem til Sverige. Nordmændene traf
under alt dette forføininger til at afskjære kongen tilbagetoget.
Saaledes havde de foruden paa Gjelleraasen ogsaa ved Nitsund
forhugninger, der var besat med opbudte bønder. Besætningen ved
Nitsund blev sønerehen forsterket med 700 mand soldater.
Karl den 12tes stilling blev under disse omstændigheder mere
og mere uholdbar, og da isen gik op, og norske skjærgaardsbaade
og andre større skibe lagde sig ind paa Bjørviken og begyndte at
skyde paa svenskerne, maatte Karl den 12te bryde op. Kun ved
en ilsom marsch lykkedes det de afdelinger, der laa i Asker og
Bærum, at komme over Lysaker bro og faa afbrudt den, idet en
fregat havde lagt sig udenfor og beskjød den med sine kanoner.
Natten mellem 29de og 30te april drog kongen over Ekeberg
i retning af Onstad sund forfulgt af oberst Lützow. Ved Onstad
var han nær bleven afskaaret; men da det norske artilleri endnu
ikke var naaet frem, lykkedes det ham at komme over Glommen
og fortsætte sit tilbagetog til Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
