Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88’
AKERSHUS AMT.
Da prins Fredrik overensstemmende med, hvad han havde
forpligtet sig til under konventionen paa Moss, frasagde sig
regjeringen og forlod Norge, indskibede han sig den 10de Oktober paa en
kutter, der laa ved sydkysten af Bygdø, hvor han havde sin bolig.
I 1818 fandt der en bevægelse sted med det maal for øie at
berøve stortinget magten og om muligt gjenindføre enevoldsstyret.
Ophavsmanden var en Halvor Hoel fra Nes paa Hedemarken, og
bevægelsen havde sit midtpunkt paa Hedemarken; men ogsaa i
Hallingdalen, paa Ringerike og i Aadalen og enkelte andre
nærliggende bygder fandt den tilslutning. Det var pengetrangen og
uviljen over de høie skatter, som havde fremkaldt bøndernes
forbitrelse; de mente, at enevoldsmagten vilde være billigere.
Meningen var, at man skulde rykke ind til Kristiania og der
øve et paatryk paa stortinget og regjeringen, der kunde have en
ændring af forfatningen og en lettelse af skattebyrderne tilfølge.
Efter mange møder og forhandlinger og et par mislykkede
udrykningsforsøg brød der endelig om høsten 1818 en skare op fra
Hallingdalen. Underveis forsterkedes denne med en del bønder
fra Ringerike. Den hele skare bestod dog ikke af fuldt 300 mand,
og denne lille hob var ikke en gang bevæbnet.
I Kristiania havde man imidlertid faaet nys om bevægelsen,
og der blev sendt militær ud imod bønderne under anførsel af
kaptein Blich. Denne traf den første afdeling af bønderne ved
Bærum jernverk. Paa modstand var der selvfølgelig ikke at tænke,
og skaren blev arresteret. Den øvrige del af bønderne traf man
mellem Bærums verk og Midtskogen paa veien fra Sundvolden.
Officererne og fogden i Aker og Folio, Lyng, søgte at overtale dem
til at vende hjem. De, som ikke vilde dette, blev ligesom de
forrige arresterede og ført til Kristiania.
Omtrent samtidig havde der samlet sig en skare fra
Hedemarken og en fra Hedalen, Aadalen og Ringerike. Disse skarer
opløste sig dog hurtig.
De fleste af de fangne blev snart sluppet løs. Kun et par af
lederne blev holdt fængslet. Flere af dem blev dog sat under
tiltale; men sagen drog i langdrag, og først 14de marts 1826 faldt
der høiesteretsdom, hvorved ophavsmanden Halvor Hoel blev dømt
til at arbeide et aar i jern. Enkelte af de værste opviglere, som
Ole Olssøn (Kniplingsdunken kaldet), Peder Aske, Østen Ormerud
og Iver Skagnes til 3 aars arbeide i jern o. s. fr.
Paa grund af, at flere af de domfældte havde siddet længere
eller kortere tid i arrest, paa grund af deres anger, og fordi opløbet
ingen følger havde havt, eftergav dog Karl Johan flere af de
domfældte straffen eller nedsatte den betydeligt. Haivor Hoel, der
henvendte sig til Karl Johan og klagede sin nød, fik af denne
en aarlig pension paa 150 spd. (600 kr.). (Se forøvrigt om denne
begivenhed under Buskeruds amt).
I 1821 var der et spændt forhold mellem kongen og
storthinget, dels i anledning af dettes beslutning om ophævelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
