Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102’
AKERSHUS AMT.
var ganske blottede, saa at der var fare for, at vedleverancen
omsider vilde standse. Bradt, der har leveret denne skildring, tilføier
dog, at bønderne ved vedleverance og kjørsler for verket i denne
forhen saa fattige egn „anseelig er tiltaget i velstand, og at adskillige
have endog samlet sig nogen formue".
I 1841—45 tjentes der aarlig i Hurdalen omtrent 17 000 kr.
ved kjørsel, Det mindste af fortjenesten skrev sig imidlertid den
gang fra kjørsel for glasverket. I det følgende femaar, da Thestrup
& Mathiesen havde truffet en anden ordning med sin tømmerdrift,
saa at hurdølerne kun fik lidet af kjørslen, sank nemlig den hele
indtægt af denne ned til lidt over 2000 kr. aarlig.
Ved sidste folketælling i 1890 udgjorde indbyggerantallet ved
verket 108, af disse var der omtrent 60 arbeidere. Den 31te
december 1895 blev verket nedlagt, da det var overflødigt, efterat
interessentskabet et par aar i forveien havde kjøbt Drammens
glasverk.
Glasverket er omtalt i en afhandling af D. E. Bradt, indtaget i
Minerva for febr. 1790 og i Hausmanns Reise, zweiter Theil.
Bergverksdrift findes ikke i herredet, efterat glasverket er
nedlagt. Tidligere dreves der til brug for dette en del kiselgruber
øverst i Skrukkelidalen. Paa gaarden Ødemarks grund findes
desuden en jerngrube, hvorfra der i sin tid hentedes malm til
Eidsvolds og Ferings jernverk.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Hurdalen.
Topografi.
Hurdalen bestaar af strækningerne rundt den nordlige del af
Hurdalsvandet og de fra dette vand opgaaende dale.
Bredderne ved nordenden af Hurdalsvandet er låve.
Forøvrigt er vandet omgivet af aaser, der hist og her, navnlig ved
vestsiden af vandet, levner en smule plads til bebyggelse.
Bakkerne under aaserne er løvrige. Paa østsiden rager Mistbjerget
med sin runde kuppel høit op over vandet.
Selve Hurdalen er en bakket, kuperet, af granholter,
smaa-aaser og løvtrær sterkt optaget dal mellem middels høie fjeld.
Bebyggelsen naar sine steder temmelig høit op over skraaningerne.
Fra Hurdals kirke trænger der en dal, Skrukkelidalen,
op i vestlig retning. Det er en snever, skogbevokset dal mellem
temmelig høie og paa sine steder bratte aaser. Bebyggelsen er
spredt. Et par tættere bebyggede grænder fmdes i det mellemste
og øverste parti af dalen. Nord for denne dal ligger amtets høieste
top, Fjeldsjøkampen. Den ligger dog saa langt inde, at den ikke
kan sees fra selve Skrukkelidalen. Ved dens fod ligger enkelte
meget høitliggende gaarde. I sit midterste parti omkring
Skrukkeli-vandet udvider dalen sig noget og er her opfyldt af flade moer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
