Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HURDALEN HERHED.
105
nordmændene forskjelligt udseende, navnlig bredere ansigter. Denne finske
indblanding skriver sig fra det 17de aarhundrede. I det lGde aarhundrede
blev der nemlig fra storfyrstendømmet Finland overflyttet en del finner
(kvæner) til Vermeland i Sverige. Enkelte af disse holdt sig dog ikke i ro
i Vermeland, men trak sig ind over den norske grænse, hvor de holdt til i
skogene. De udbredte sig meget vidt i de østlandske skogtrakter. Saaledes
var der i midten af det 17de aarhundrede 2 finnefamilier i Nannestad og 8
i Eidsvold og Hurdalen, hvor der paa 7 gaarde kun landtes finner.
Rimeligvis har der dog været endnu flere, der har holdt til paa afsides pladse i
skogene. De drev jagt og fiskeri i stor udstrækning, og brændte braater og
ryddede land rundt om i almenningerne. Der klagedes af nordmændene
over, at de udfiskede vandene, dræbte vildtet og ødelagde skogene ved sin
brænding.
De blev derfor sterkt efterstræbte, og der blev udstedt skarpe
forordninger mod dem. Under de jagter, som blev anstillet efter tatere, blev
finnerne hyppig taget med, og man viste dem saa meget mindre skaansel, som
de var gjenstand for den samme overtro som deres stamfrænder lapperne,
nemlig at de var troldkyndige. Paa Bratlien i Skrukkelidalen boede der
saaledes en fin, der havde ord for at være i høi grad troldkyndie.
Efterkommere af denne fin bor eller boede for kort tid siden paa gaarden Buraas, to
km. nord for Hurdals kirke. Den mand, der var gaardens eier i 1871, var
en sønnesøns søn af hin fin paa Bratlien.
Ved sjøen Øiangen er en del stenrøser, som siges at være levninger af
finnernes gammer.
I Hurdalssjøen, syd for gaarden Rud, ligger en holme, Skriverholmen
kaldet. Ifølge sagnet blev skatten fra finnerne modtaget der, da øvrigheden
af frygt for disse med skarpladte rifler og store tolleknive forsynede finner,
ikke turde lade mere end en eller to af dem ad gangen slippe ud j}aa
holmen. Der ligger neppe noget sandt til grund for sagnet. Folk, der er
uvillige til at betale skat, pleier ikke at indfinde sig paa stedet. De pleier
at holde sig hjemme og overlade til øvrigheden at hente skatten. (Se Daae
Bygdesagn, 1ste samling, 2den udgave).
Hurdals kirke er en trækirke med 350 siddepladse, opført
i 1687. Den blev udvidet i 1793, saa at kun koret af den gamle
kirke stod igjen, og blev paanyt restaureret i 1871. Den
oprindelige kirke, Hiiröardals Margareta kirke, var en stavekirke, opført
før 1400. Den blev nedrevet efter 1705.
Gaarde fra sydost rundt Hurdalsvandet og
Hurdals-elven mod sydvest.
Østerud. Skyld 12.95. Største brug 11.56, bruges af
sogne-presten i Eidsvold.
Bundli. Skyld 34.oo- Største brug 30.03, eies af Haakon
Mathiesen. Var i 1593 en fjerdingsgaard.
Brustad. Skyld 19.20, ét brug.
Ødemark, øvre og nedre. Skyld 33.60. Største brug 8.86.
Almelien. Skyld 46.36- Største brug 13.07.
Hurdals prestegaard. Skyld 32.51, hvoraf 29.40 bruges
af presten. Var i 1593 en fuldgaard -j- en fjerdingsgaard.
Oprindeligt navn Gjøding.
Gjøding og Østerud Prestegaardsskoge i Hurdalen udgjør tilsammen 10
km.3 og er værdsat til 120000 kr.
Rustaden, søndre, nordre og lille. Skyld 68.94. Største brug
52.18, eies af Mathiesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
