- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
107

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EIDSVOLD HEERED.

107

eller O.29, af havre 46 870 eller 5.75, af erter 1305 eller 0.i6 og af
poteter 57 000 eller 7.00. 78 400 m.2 jord er optaget af
kjøkken-haveurter og 32 200 af andre rodfrugter end poteter.

Af heste er der 860 eller 105 pr. tusen mennesker, af storfæ
4130 eller 507, af faar 2936 eller 360, af gjeder 45 eller 5 og af
svin 772 eller 95. Der findes 3820 høns og 211 bikuber.

I 1861—65 solgtes der gjennemsnitlig 3000 tdr. korn og 3000
tdr. poteter fra herredet, men da var rigtignok forudsætningen, at
den ikke jordbrugende del af befolkningen forsynedes
andetstedsfra.

I begyndelsen af firtiaarene skaffede man sig to hingste fra
Gudbrandsdalen, for at forbedre hesteracen, da hestene i amtet
var saa daarlige, at man maatte skaffe næsten alle de heste, man
trængte til militærtjenesten, fra andre amter.

I det følgende femaar skaffede landhusholdningsselskabet to
otaheitiske svin, som blev afgivet til en af gaardbrugerne i herredet.
Racen var sterkt udbredt i Øvre Romerike i de følgende femaar.
Ogsaa anskaffelsen af gudbrandsdalske hingste fortsattes. Se
forøvrigt om indførsel af fremmede avlsdyr nedenfor under Aas
landbrugsskole i Aas herred.

Havnegangene skal være maadelige og af liden udstrækning.

Der findes ét meieri i herredet.

ogen bestaar mest af gran, for en mindre del af furu.
Den er sterkt medtaget. Veksterligheden er middels.

• I 1850 var der 128 gaarde, der ikke havde tilstrækkeligt brænde
til husbehov. I 1860 antoges antallet af disse at være adskillig
forøget. En del af gaardene havde noget til salg; men ifølge
indberetning fra matrikuleringskommissionen af 1864 var det kun
Eidsvold verk, som kunde sælge for noget større beløb. Der
anføres for mange gaardes vedkommende, at intet kan sælges,
fordi skogen er for sterkt medtaget.

Eidsvold har en bygdealmenning, der udgjør 56 km.2, hvoraf
40 km.2 produktiv skogbund. Værdien af skogen er anslaaet til
300 000 kr. Der er omtrent 200 brugsberettigede. Almenningen
tilhørte tidligere staten; men blev i 1853 solgt til opsidderne paa
Vormens østside — der allerede havde brugsret — for 700 spd.
(2800 kr.). Aaret efter blev der fra skogen solgt tømmer af større
dimensioner til en pris paa stedet af 13 ä 14 000 spd. (omtrent 55 000
kr.), medens den tilbageværende skog havde en langt større værdi.

Indtægterne af tømmerkjørsel og anden kjørsel i herredet
udgjorde, før jernbanen kom istand, omtrent 120 000 kr. brutto
om aaret.

Levevei. Af herredets mandlige befolkning er 1069 sysselsat
med jordbrug og fædrift. Af disse er 413 selvstændige
gaard-brugere, leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 80
husmænd. Sysselsat med fabrikarbeide er 480, med smaaindustri 20,
med haandverksdrift 296, med stenhuggeri eller torvdrift 1, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free