Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144’
AKERSHUS AMT.
Ljøgot, straks nord for kirken. Den er 20 m. høi og ved foden henved 100
m. i gjennemsnit og har et betydeligt større omfang end de bekjendte Upsala
høie. Den indeholder henved 80 000 m.3 jord, og efter afdøde konservator
Loranges beregning vilde det kræve 10000 dagsverk at borttage den. Det
maa have kostet endnu mere arbeide at opkaste den.
Et forsøg, som Lorange anstillede, paa at grave en gang ind til haugens
indre, mislykkedes delvis, idet han paa grund af arbeidets vanskelighed ikke
naaede helt ind til gravkammeret, da sandet og myrjorden idelig styrtede
ind og fyldte gangen. Hvad han fandt var dog af interesse. Først stødte
han i en dybde af 11 m. paa et tømmerlag af fuiutræer. Dette lod han
gjennemhugge og kom derpaa til et belte af sand omtrent D/a m. tykt.
Under dette laa der et nyt tømmerlag af furu, ek og birk. Derpaa kom
atter l’/8 m. sand og saa stødte man paa et tredie tømmerlag.
Tømmerstokkene, der havde holdt sig udmerket godt, bar merker efter meget kraftige
økseliug. Et sted i haugen havde man under gravningen ogsaa stødt paa
skelettet af en hest.
Hvad der giver disse resultater særlig interesse, er den omstændighed,
at folk paa de omkringliggende gaarde, før gravningen paabegyndte,
fortalte, at der i haugen skulde ligge begravet »en konge mellem to hvide heste
i et stenkammer, og at der over kamret laa tømmervælte paa tømmervælte«.
Da man ikke i nogen anden gravhaug i Norden har fundet en saadan
byg-mngsmaade, som i Raknehaugen, kan sagnet ikke være opstaaet derved, at
folk har gjort slutninger fra hvad de vidste om andre gravhauge. Da haugen
ikke bar spor af at være rørt før, kan beretningen heller ikke skrive sig derfra,
at man har gjordt bekjendtskab med haugens indre ved en tidligere
udgravning. Skulde det nu vise sig, at ikke alene tømmervælterne, men ogsaa
stenkammeret og skelettet af kongen mellem de to heste findes i haugen, da
staar vi altsaa foran det enestaaende tilfælde, at en tradition har holdt sig
i 1000 aar eller mere. Dette kan i saa fald kun forklares derved, at
traditionen har knyttet sig til et synligt mindesmerke af en saadan mægtighed, at
det fra slegtled til slegtled maatte vække den opvoksende generations
opmerksomhed.
Det ansees som sikkert, at haugen er fra vikingetiden. Udgravningerne
er for tiden indstillet paa grund af de store vanskeligheder de frembyde.
Tæt ved er der et tjern kaldet Gjøgertjernet. Det skal efter sagnet
være fremkommet ved, at man fra dette sted tog jord og sand til haugen.
Det er ikke usandsynligt, at det virkelig forholder sig saa.
I en indberetning fra sorenskriver Werner af 1743 heder det, at der ved
(jernet skal være den eiendommelighed, at fiskearterne veksler, saa at der i
et aar kun fiskes karudser, i et andet kun abor. Har der nogensinde været
en saadan eiendommelighed ved tjernet, existerer den i hvert fald ikke
længer nu. Efter velvillig meddelelse fra den residerende kapellan i
Ullensaker, hr. J. Hofgaard, der paa min anmodning har undersøgt forholdene,
findes der mort, abbor og karudser i tjernet, men der er ingen vexlen i
fiskesorterne fra aar til aar. I ældre tid skal der have været megen og stor
fisk i vandet: men den har været sterkt efterstræbt, og der findes nu kun
smaafisk igjen.
Gaarde fra sydost rundt Gardermoen mod nordost.
Døli. Skyld 34.93. Største brug 15.21. Var i 1594 en
fuldgaard.
Bjørke. Skyld 62,48. De to største brug 15.35 og 15.33. Var
i 1594 en fuldgaard og en halvgaard.
Sundby, nedre. Skyld 26.83. Største brug 15.90. Var i
1594 en fuldgaard.
Hovin, østre, øvre, nedre og nordre. Skyld 67.13. De to
største brug 27.37 og 16.60. Var i 1594 fire fuldgaarde.
Var fra 1748 til 1815 sorenskrivergaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
