Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156’
AKERSHUS AMT.
I 1709 udbrød der atter krig med Sverige. Da nordmændene i 1711
gjorde indfald i Baahus lehn, blev Colstrup paa grund af sit kjendskab til
denne provins ansat som feltprest. Indfaldet blev dog af kort varighed og
Colstrup vendte igjen tilbage til sit kald i Nes. Herfra var han leder af et
formeligt speidervæsen i Sverige, og han ivrede stadig for, at Norge skulde
gjenerhverve Baahus lehn. Han er et »indfødt norsk barm, skriver han til
generalerne, og han dvæler med glæde ved den tid, »da de svenske
havde ingen anden udfart til Nordsjøen uden den by Gammel-Løse i
Vester-gyllen« (Vestergøtland). Hengivenheden for det gamle moderland var den
gang endnu sterk i Baahus lehn, og ikke mindre end 6 prester i denne
landsdel blev paa denne tid sat under krigsret paa grund af den hengivenhed, de
havde vist ligeoverfor nordmændene.
Karl den 12te var imidlertid blevet yderst forbitret over Colstrups
ihærdige virksomhed, og det heder, at han under sit ophold i Norge skal
have sendt tropper til Nes for at gribe Colstrup; men denne undgik faren,
som han havde faaet nys om, ved at flygte til sin ven Schlanbusch paa
Eidsvolds verk.
Colstrup virkede ogsaa med iver i sit prestegjæld. Han flk blandt
andet for første gang ansat bygdevægter. Den tids bygdevægtere havde
blandt andet det hverv under prækenen at gaa op og ned ad gulvet og
»vække de sovende«.
Da Colstrup havde en del medicinske kundskaber, bistod han ogsaa
menigheden som læge, hvad der i de tider høilig kunde trænges.
Han døde 1720.
En udførligere skildring af Colstrups liv findes i L. Daaes »Historiske
skildringer« 2den del.
Yøien ved Kampaaen. Skyld 38.29. Største brug 37.97. Var
i 1594 en fuldgaard.
Greni, vestre og østre, ved Uvenaaen. Skyld 57.bo. Største
brug 31.80. Var i 1594 en fuldgaard.
Skarning. Skyld 37.27, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard.
Vest for Vormen og nord for Glommen. Fra nord
mod syd.
Tesen. Skyld 33.95, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard.
Her gik i sin tid et af de største jordfald, som kjendes i det
søndenfjeldske Norge. Paa gaarden Hovin ligeoverfor var der den 16de juni 1795
gaaet et betydeligt jordfald; men den 21de oktober samme aar kl. 10
formiddag gik der saa uhyre masser af jord ud paa gaarden Tesen, at de
fuldstændig spærrede Vormen i 111 dage, saa at man kunde gaa tørskoet over,
og at Mjøsen steg 8 m. i høide. Bølgerne skal have skyllet saa høit op over
landet paa den modsatte side, at de tog med sig et stabbur, der laa paa
bakken i lang afstand fra elven. Ved hjælp af soldater og bønderne i
omegnen blev der under generalveimester Ingiers ledelse gravet ud en rende
langs faldets østlige side, hvorved Vormen hk sit nuværende løb. Tidligere
skal den have gaaet længer mod vest.
Resterne af faldet viser sig nu som et stort, udgledet skogbevokset
stykke land under høie og steile lerbakker paa Vormens vestside. Den
plads, der ligger her, heder Faldet.
Paa gaarden Henu, syd for Tesen, gik der et jordfald det følgende
aar i februar maaned.
Vormens bund skal endnu efter disse store fald være sterkt opfyldt
med rødder og træer paa strækningen ovenfor Vormsund, saa at dybden af
denne grund er meget vekslende.
Paa Henu har der været gravhauge.
Kjølstad. Skyld 27.so, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
