Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NITTEDALEN HERRED.
171
I femaaret 1841—45 tjentes der i Skedsmo omtrent 100 000
kr. aarlig ved kjørsel. I løbet af det følgende femaar aftog denne
indtægt betydelig.
Den trafik med tømmerkjørsel, der fandt sted i vintermaanederne, før
Eidsvoldsbanen kom istand, var eiendommelig i sit slags, og har nu mtet
sidestykke i landet. Antallet af sage, hvorfra lasten ad Strømsveien førtes
til Kristiania, udgjorde over 150, og der transporteredes antagelig omkring
50 000 tylvter tømmer ad denne vei. Tømmeret var sjelden under 10
tommers top. Der var uger, da der kunde deltage over 3000 heste i kjørslen,
og det skulde undertiden hænde, at slæderne stod i en uafbrudt række fra
Strømmen til lastetomterne i Kristiania; paa sine steder var rækken dobbelt.
Det hændte, at grosserer Jakob Meyer, der den gang var den største
sng-brugseier i landet, dag paa dag kunde udbetale 6000 kr. i kjørerløn. I den
bedste vintertid kunde der for Jakob Meyers regning afskrives for 18U0 heste.
I kjørslen deltog væsentlig folk fra Skedsmo, Aker, Sørum, Urskog,
Nittedalen, Gjerdrum, Ullensaker, Nes, Hurdalen, Nannestad, Eidsvold,
Hadeland og Odalen.
Kjørslen tog i regelen sin begyndelse ved midnatstider eller 1 å 2 timer
tidligere, eftersom man allerede begyndte at modtage lasten i Kristiania kl.
4 om morgenen. At skafte husrum til alle disse mennesker og heste var
overordentlig vanskeligt, og der blev undertiden stuvet utrolig mange
sammen i ét rum. Der var gaarde i Skedsmo, hvor man havde indlogeret indtil
70 å 80 heste — paa gaarden Lillestrømmen skal der endog have været
indkvarteret 150 — med tilhørende mandskaber.
Naar tømmerkjørslen gik paa det travleste, var det næsten
ufremkommelig paa Strømsveien for andre reisende, og man var ikke sjelden udsat
for at blive forulempet af tømmerkjørerne, naar disse var paa hjemveien og
havde drukket mere brændevin, end de taalte.
Af hin tids tømmertrafik findes der i Folkebladet for indeværende aar
en livlig fremstilling af Trond Byen, hvorfra nærværende oplysninger væsentlig
er hentet. Asbjørnsen har ogsaa givet en skildring af tømmertrafiken i sin
fortælling »Plankekjørerne«.
Levevei. Af herredets mandlige befolkning er 581 sysselsat
med jordbrug og fædrift. Af disse er 238 selvstændige jordbrugere,
leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 56 husmænd.
Sysselsat med fabrikdrift er 635, med smaaindustri 13, med
haandverksdrift 222, med skogdrift og jagt 20 og med flødning 4. Af
søfolk er der 4. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der
6 og af fattiglemmer m. v. 37.
Af kvinderne er 134 sysselsatte med jordbrug og fædrift.
Af disse er 29 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller
forpagtere. Af de øvrige er 4 husmænd. Sysselsat med fabrikdrift
er 27, med smaaindustri 69 og med haandverksdrift 6. Af
rentenister, kapitalister og godseiere er der 12 og af fattiglemmer m. v. 41.
Dissentere. Der er 33 dissentere i herredet. Af disse er 4
reformerte, 1 romersk-katholsk, 6 methodister og 5 baptister.
Ud-traadt af statskirken uden nærmere betegnelse af troessamfund er 4,
og 13 bekjender sig ikke til noget troessamfund.
Herredets samlede skyld udgjør 1949 mark 63 øre. Denne
skyld er fordelt paa 113 gaardsnummere og 574 parceller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
