Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENEBAK HERRED.
•213
Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs
beregninger udgjorde folkemængden i Enebak:
I 1005 ......... 1200 indb.
„ 1769 ......... 2286 „
„ 1801 var den . . . . , . 2611 „
.... 2432 „
55 1825 ..... .... 2974 „
r> 1845 ..... .... 3282 „
„ 1865 .".... .... 3991 „
1875 ..... .... 3853 „
5?
Fabrik- og grubedrift. I Enebak er der 1 sagbrug ved
Sagstuen, som er i drift 17 uger om aaret, med 6 arbeidere, og 1
do. ved Rausjø, der er i drift 20 uger om aaret, med 5 arbeidere.
Begge er fra gammel tid.
I herredet blev der i 1866 paa gaarden Eikeberg anlagt en
fyrstikfabrik, der blev nedlagt i 1887, og i .1888 en cellulosefabrik,
der brændte i 1893 og ikke vil blive gjenopført. Paa samme sted
dreves der ligeledes i seksti- og syttiaarene sagbrug, teglverk, en
træoljet’abrik og mekanisk verksted.
Nu findes der kun nogle faa smaasage i herredet: men i begyndelsen
af aarhundredet var der ifølge en artikel af sogneprest Aas i »Budstikkene for
1818 en mængde — vistnok betydelige — sagbrug sammesteds. I
Præsteaaens vasdrag var der 12, i Flatebyelvens 7, i Rausjøelvens 2, i
Nordbyelvens 1, i Vestbyelvens 3 og i Vikselvens 2, tilsammen 27. 9 ä 10 af disse
sage turneredes fra herredets egne skoge. De øvrige fik sit tømmer fra
Oplandet.
Grubedrift findes ikke i herredet; der har heller ikke
tidligere været nogen.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Enebak.
Topografi.
Den største del af Enebak ligger paa vestsiden af Øieren, en
mindre del paa østsiden. Den del, der ligger paa vestsiden,
danner i sit nordligste parti en terrasse, der særlig omkring
Enebak kirke har slettekarakter. Fladerne er dog hist og her afbrudt
af smaa, skogbevoksede bergknauser. Landskabet er i vest begrænset
af middelshøie fjelde, hvor der staar smukke, skogbevoksede koller
som forposter for de bagenfor liggende aaser. Længere syd, navnlig
omkring Præsteaaen og dens bielve, er landskabet gjennemfuret af
talrige, dybe dale mellem meget bratte lerbakker.
Fra Enebak kirke trænger Børterelvens dalføre op i
nordvestlig retning. Det er en trang og meget kuperet og bakket dal
begrænset af talrige smukke, skogbevoksede koller. Børtervandet
selv er et fjeldvand. Det er ganske smalt, men meget langt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
