Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242’
AKERSHUS AMT.
1881. Ved Guriby ligger en sag med 11 arbeidere, anlagt i 1864.
Den er i drift 12 uger af aaret. Ved Vøien ligger der en mølle
med 3 arbeidere, fra gammel tid. Ved Fossum et sagbrug med
20 arbeidere, anlagt i 1888. Det er i drift 23 uger af aaret.
Her findes for tiden ingen bergverksdrift, idet Bærums
jernverk, der nu er forandret til kakelovnsstøberi, blev nedlagt som
jernverk i 1874.
Bærums jernverk er et af de ældste i landet. Oprindelsen til
verket var enj jernhytte, som en Paul hammersmed fra Helsingør
paa kongens regning havde ladet opføre i Bærum. Da denne viste
sig lønnende, blev der ved et reskr. af 1614 bestemt, at en del
jernhytter, der en tid havde været drevet i Akers sogn, skulde
henlægges til Bærum herred. I 1621 var det nye bergverk
allerede i drift, og i det følgende aar var der 30 arbeidere ved verket.
Det dreves nu et par aar for kongens regning, men blev i 1624
bortforpagtet til et interessentskab, bestaaende af Johan Post i
Kjøbenhavn, Herman Krefting o. fl. Efter Johan Posts død maatte
sønnen, da han ikke kunde bestride udgifterne, skille sig ved
verket, der i 1631 gik over til et nyt interessentskab, bestaaende
af Mogens Gyldenstjerne til Fugl toft, befalingsmand paa Varberg,
Steen Villumsen Rosenvinge, befalingsmand paa Reins kloster, biskop
Niels Simonsen Glostrup i Oslo o. fl. En tid efter blev imidlertid
verket ødelagt ved vandflom og blev ikke sat istand igjen, før
Gabriel Marselius af en rig, hollandsk familie fik privilegier paa
verket og Solberg grube ved Arendal i 1641. I 1648 besøgte
Fredrik den 3die verket. Ved skjøde af 20de febr, 1664 overdrog
Marselius verket til sin fuldmægtig, Johan Krefting. Den gang flk
verket sin malm fra Barbo og Braastad og kunde levere 1500
skpd. jern aarlig. Det blev nu i den Kreftingske families eie i over
100 aar. I 1762 blev verket herget af en stor ildebrand,
hovedbygningen, der havde 24 værelser, provianthus, kulhus m. v.
nedbrændte. Fire aar senere solgte Herman Kreftings enke, Anna
Vogt, verket til Morten Leuch, Peder Holter og Fredrik Clausen.
Verket blev nu næsten bygget op fra nyt af. Da Fr. Clausen
døde i 1773, gik det over til sønnen Conrad Clausen, død 1785.
Hans enke giftede sig med kammerjunker, senere dansk
statsminister F. I. Kaas, som i 1791 solgte verket med tilhørende
eien-domme for den betydelige sum 167 000 rdlr. til
general-krigs-kommissær, senere statsminister Peder Anker. I 1809 led
jernverket meget ved en oversvømmelse af Bærumselven. Ved et
skybrud svulmede denne saaledes op, at dammene ovenfor verket
brast, hammere og huse bortskylledes, og broer styrtede sammen.
Efter Ankers død i 1824 tilfaldt eiendommen hans svigersøn grev
Herman Wedel-Jarlsberg. Efter hans død i 1840 dreves verket
en kort tid af sønnerne grev Per og baronerne Herman og Harald
Wedel-Jarlsberg i fællesskab, indtil eiendommen ved skifte blev
udlagt til den sidstnævnte. Verket laa, hvor det nuværende
kakelovnsstøberi ligger, nemlig paa gaarden Gommeruds grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
