Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264’
AKERSHUS AMT.
forretninger ved Grorud. Bryn, Etterstad og Hovin med henholds
vis 4, 10, 21 og 13 arbeidere.
Granitbrud har allerede været i gang i Aker for over 50 aar
siden. Det var væsentlig i nærheden af Maridalsvandet, de den
gang dreves. Stenen benyttedes dels i Kristiania, dels udførtes
den til Hamburg. Til denne by udførtes der i 1845 56
skibsladninger.
I syttiaarene anlagdes der i østre Aker en fabrik for
torvtilvirkning. Den beskjæftigede i 1875 20 arbeidere; ti aar senere
var den stanset. I sytti- og ottiaarene dreves der adskillig isskur
vestre Aker. Der arbeidedes enkelte aar med 70 mand. I 1890—
91 var arbeidsstyrken kun 20 mand.
Ved Akerselven har der allerede meget langt tilbage i tiden
været fabriker. Her var saaledes allerede i det 16de aarhundrede
sagbrug, og i begyndelsen af det 17de aarhundrede laa her foruden
sage og kornmøller, papirmølle, oljemølle og sæbesyderi. Senere
hen har der været oprettet og nedlagt en mængde fabriker. En
stor del af disse fabriker har dog ligget paa det nuværende
Kristianias grund.
Bergverksdrift findes for tiden ikke i herredet; men
tidligere har her været grubedrift. I gaardene Tonsens og Bødtvets
skoge i østre Aker findes saaledes kobbergruber, der blev optagne
i 1708 af vicestatholder Gabel under det saakaldte Gothaltske
kobberverk. De skal ogsaa senere have været drevet. I fjeldet
Kobberhaugen. nord for Kamphaug i Nordmarken, findes der ogsaa
kobberskjærp. Ved Svartormarken i Nordmarken, nordost for
Sørkedalen, skal der ifølge Kraft i 1725 være skjærpet en erts,
der antoges at indeholde sølv.
Omkring 1540 anlagde en bergmester Hans Glaser for kongelig
regning en jernhammer i Maridalen, hvortil malmen toges i
nærheden. I 1543 anlagde høvedsmanden paa Akershus, Peder
Hanssøn Basse, et jernverk, Sognebergs jernverk, en mil fra Oslo. Han
overlod i 1545 verket til kongen. Under dette verk har maaske
de gamle gruber paa vestsiden af Sognsvandet været drevet.
Øverland udtaler i sin historie den mening, at gruberne ved
Sognsvandet allerede har været drevet 20 å 30 aar tidligere under
Kristian den 2den, og at de har været kobbergruber. I 1578
omtales en jernhytte i Maridalen, som to englændere havde anlagt nogle
aar i forveien, og hvorpaa de fik flere privilegier. Kraft antager,
at det er den samme jernhytte, der i 1591 omtales som tilhørende
kronen og beliggende ved Akershus. I 1602 og 1604 omtales
kongl. jernhytter ved Oslo, og i det sidstnævnte aar blev der strengelig
paalagt de bønder, der boede paa kronens godser, at skaffe ved
til verket. Dette verk blev nogle aar efter forflyttet til Bærum.
Det antages, at nogle gamle gruber, der findes paa gaardene
Gau-stads og Nygaards grund i vestre Aker, har været drevet under
dette verk. Bærums jernverk har lige til det sidste havt en
hammer ved Kirkeby i Maridalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
