Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED. 271
skoge paa Bygdø udgjør 1 km.2 Rundt hovedbygningen og
nordover til Frognerkilen er der smukke parkanlæg.
I denne park ligger paa en odde ved Frognerkilen slottet
Oscarshal, en tretages stenbygning med et firkantet taarn. I slottet
findes værdifulde malerier, statuetter og andre kunstverker. Blandt
kunstverkerne kan fremhæves Tidemands række af billeder: „Norsk
bondeliv", fire malerier fra Sognefjorden af Gude, landskabsmalerier
af Frich, Michelsens zinkstatuetter af gamle norske konger og Borchs
marmorfriser, fremstillende optrin af Frithjofs saga.
Fra det flade tag paa taarnet har man en glimrende udsigt
over Kristiania og Kristianiadalen.
I nærheden af hovedgaarden ligger en samling af gamle norske
bygninger, der i sin tid er erhvervede og gjenreiste her af kong
Oscar den 2den. Bygningerne bestaar af en bondestue, Hovestuen
fra Lilleherred i Telemarken, bygget i 1738 og skjænket hans
majestæt af Ole Hove, Gols gamle stavekirke, der skriver sig fra
omkring aar 1200, en røgstue fra Kjelleberg i Valle i Sætersdalen,
et loft fra Rolstad i Gudbrandsdalen, rimeligvis fra det 14de
aarhundrede, og et stabur fra Berdal i Vinje i Telemarken.
Ligeledes findes her et landbrugsmuseum, bygget af det kgl. selskab
for Norges vel i 1895.
Paa Dronningbjerget paa halvøens nordlige side staar et
brystbillede af grev Herman Wedel-Jarlsberg, reist af kong Carl Johan,
og i kongeskogen paa halvøens sydvestlige side staar en
jernstøtte af prins Christian August, reist i 1814 af Christian Frederik.
Syd for kongsgaarden ligger Bygdø kapel, en
bindingsverks-kirke med 250 k 300 siddepladse, opført i 1876.
Bygdø blev i 1304 af kong Haakon den 5te Magnussøn skjænket til
dronning Eufemia. I 1352 blev Bygdø foræret til Hovedøens kloster af hertuginde
Ingeborg, Haakon den 5tes datter og Magnus Erikssøns moder. Ved
reformationen tilfaldt Bygdø kronen, blev underlagt ladegaarden i Oslo, hvorefter den
fik navnet Ladegaardsøen, og blev for størstedelen brugt til udhavn
for ladegaardens kreaturer. Kristian den 4de holdt vildt paa Bygdø og gik
paa jagt her. Da ladegaarden blev solgt i 1729, fulgte ikke Ladegaardsøen
med, men forbeholdtes kronen og benyttedes som avlsgaard, dels for
statholderne, dels for stiftamtmændene i Kristiania. Hovedgaarden var deres
sædvanlige sommeropholdssted. Det nuværende vaaningshus blev opført af
statholderen grev Bantzau mellem 1731 og 39. Fæhus, lader og stalde var
bleven gjenopbygget af hans forgjænger, statholder Ditlev Vibe, da »folkene«
tidligere »med stor livsfare havde maattet gaa i laderne«. I 1749 holdt
stiftamtmand Rappe en fest paa Bygdø for Fredrik den 5te. Da statholderen
grev Rantzau fratraadte i 1739, fandtes der i haven paa Bygdø kongsgaard
(i drivhus?) vinranker, ferskener og aprikoser. Fra 1775 af blev flere parter
af halvøen skilt ud fra hovedgaarden og bebygget som landsteder. Den
tiloversblevne, staten tilhørende del af eiendommen, blev i 1837 solgt af staten
ved auktion og kjøbt af kong Carl Johan for omtrent 64000 kr. Kong
Carl den 15de solgte atter i 1863 eiendommen til staten for 320000 kr.
Dens værdi var da øget ved opførelsen af Oscarshal. Dette slot er bygget
i 1847—52 af Oscar den første.
Navnet Ladegaardsøen blev for faa aar siden ombyttet med det
oprindelige navn Bygdø.
I nærheden, ved Bygdø jernbanestation, bor der 414 mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
